HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

dog ikke tale om at tilvejebringe en original byret for Tønder, men alene om en reception af en fuldt udformet byret — tilmed hidrørende fra udlandet ■— og den over­ førtes til Tønder uden småligt hensyn til, om dens en­ kelte regler var praktisk anvendelige i Tønder. Bortset fra Tønder synes der imidlertid kun at være to byer, der eventuelt kan gøre København rangen stridig som den første by, der fik meddelt en selvstændig byret, nemlig Slesvig og Lund. Fra begge disse byer er bevaret private nedskrivninger af den i dem gældende ret, som frem­ træder med et ret arkaisk præg. Om disse tekster er ældre eller yngre end 1254, lader sig ikke sige med fuld­ stændig sikkerhed, selv om sandsynligheden vel nok ta­ ler for, at de ligger nærmere ved det 13. århundredes begyndelse end dets slutning. Der kan intet påfaldende være i, at Lund •— ærkesædet og landstingsbyen — og Slesvig, som fra ældgammel tid havde været en af de vigtigste byer inden for den danske konges magtområde, og som var udfaldsporten til det sydlige udland, på et meget tidligt tidspunkt har fået selvstændige byretter. Den omstændighed, at begge disse byretter er privatarbejder, viser imidlertid, at de inde­ holder retsregler, som i forvejen var gældende, og by­ retterne kan således kun betragtes som en fiksering af den bestående retstilstand. Derimod er det ejendomme­ ligt, at København på så tidligt et tidspunkt kan opvise en selvstændig stadsret, som ikke indskrænker sig til at fastslå den i forvejen gældende ret, og som indholds­ mæssigt adskiller sig ret væsentligt fra de forskellige byretter, der i løbet af middelalderen blev tilvejebragt rundt om i de danske købstæder. For at finde forklarin­ gen herpå må man kaste et blik på de almindelige inden­ rigspolitiske forhold i Danmark på den tid. Årene efter 1241, da Valdemar II døde, og kronen, som det blev sagt, faldt af de danskes hoved,2 var som