HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

1 3 0 Otto Mackeprang sandelig gå ind i hans stil og ikke soin her handle di­ rekte imod den“. Noget tyder på, at byretspræsidenten ikke var slet så begejstret for ideen som Leo Swane. Efter at have tygget på sagen i nogle dage sendte han den videre til Ju stits­ m inisteriet. Selv ønskede han ikke at træffe afgørelsen. I følgeskrivelsen anføres bl. a., at han mener at måtte „henlede m inisteriets opmærksomhed på, at kunstneri­ ske hensyn alene ikke kan være afgørende for fjernelsen af Absalon-istatuen, da denne i den alm indelige bevidst­ hed efter i over 60 år at have stået i Domhusets forhal er blevet en del af bygningen og dens tilstedeværelse dér i det tidligere Råd- og Domhus ikke trænger til nogen h istorisk begrundelse“. Fra Justitsm in isteriet gik sagen til Undervisningsm ini­ steriet, der returnerede den under vedlæggelse af en fra Kunstmuseets direktør indhentet ny udtalelse. Heri ved­ står direktøren fuldt ud det af ham tidligere fremførte. Åbenbart med relation til byretspræsidentens indlæg be­ mærker han endvidere, at der, for så vidt den kunstne­ riske side af sagen anses for afgørende, ikke for ham er nogen tvivl om, at „statuens dimensioner og placering skader rummet, og der vil vistnok være enighed om, at Domhuset er et så betydeligt værk af C. F. Hansen, at hensynet til, at dets arkitektoniske skønhed kan træde frem uberørt, må være afgørende“. Han tilføjer, at når det „foreslås, at „Absalon“ sku lle deponeres på Kunst­ museet, så ville der fra Kunstmuseets side ikke være noget i vejen for, at en sådan deponering kunne finde sted, dog således at statuen naturligvis ikke kan udstilles i museet, men kun opbevares i magasin“. Derefter hørtes Københavns Magistrat. Det blev Ma­ gistratens 1. Afdeling, som fik sagen til behandling. En erklæring fra Københavns Bymuseum indhentedes. Le­ deren af museet på den tid, museumsinspektør, magister