HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

Den københavnske stadsret af 13. marts 1254 3 bekendt præget af kiv og strid. Tre — måske fire — kon­ ger: Erik Plovpenning, Abel, Christoffer I og Erik Klipping døde en voldsom død, og kirke og kongemagt, som i Valdemarstiden havde arbejdet hånd i hånd og på mange områder omdannet den nedarvede rets- og sam­ fundsordning i overensstemmelse med de kirkelige syns­ punkter, stødte nu sammen i en uforsonlig kamp. 1245 sammenkaldte ærkebiskoppen i Lund Uffe Trugotsen rigets bisper og andre fremstående gejstlige til et møde i Odense, på hvilket der blev vedtaget en beslutning om, at enhver, som for ond vindings skyld eller af andre grunde dristede sig til at skille kirker ved deres ret eller gjorde sig skyldig i krænkelse af deres privilegier eller røvede kirkens gods og ejendom, ligesom enhver, som påbød eller anstiftede til noget sådant, skulle rammes af kirkens ban, d.v.s. udstødes af kirkesamfundet. An­ ledningen til denne pludselige aktion fra kirkens side, som formelt vel var holdt i største almindelighed, er ikke vanskelig at finde. Det var Erik Plovpennings gen­ tagne overgreb, hans tilegnelse af kirketienderne og hans øvrige optræden over for kirken, som var den di­ rekte genstand for bestemmelserne i Odense-beslutnin- gen af 1245. Hvis Uffe Trugotsen havde troet, at denne beslutning ville have advaret kongen imod at gå videre ad den vej, han allerede havde betrådt, skulle begivenhederne de følgende år vise noget andet. Odense-beslutningen blev kun anledningen til en betydelig mere aggressiv politik fra kongens side end den, han hidtil havde givet udtryk for. Roskildebispen Niels Sligsen, der tillige var kongens kansler, men som i kraft af sin høje gejstlige stilling havde været til stede på mødet i Odense, blev af kongen beskyldt for at lægge råd op imod denne. Nægtes kan det jo heller ikke, at Niels Stigsen befandt sig i en over­ ordentlig vanskelig dobbeltstilling, når han både skulle