HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

140 Otto Mackeprang styre Frederik V på Amalienborg Plads med romersk imperatordragt,42 synes det småligt at gå i rette med B issen for de veje, han har gået, for at få Absalon standsmæssigt klædt på. Noget tilfæ lde var det ikke, at konferensråd Heide valgte Vilhelm B issen til at give udtryk for de tanker, han havde gjort sig, om at se Absalon foreviget som kri­ geren, der til hest tager kampen op mod rigets fjender. Vilhelm B issen var efter faderen H. W. B issens død i 1868 en af de betydeligste billedhuggere her hjemme. Han overtog faderens værksted og store virksomhed. Og han fortsatte i faderens stil, der var påvirket af 1840’er- nes kraftige nationale liv. Omkring 1880 skete der im id ­ lertid et gennembrud hos ham, hvorved han under ind ­ tryk af den sam tidige franske kunst tog skridtet over i den nye tid, naturalismen. Ikke alene besad han en udviklet sans for linieskønhed og for komposition, men også en sund dømmekraft.43 Og at han var fortrolig med Absalon, derom vidnede hans forskellige statuer af bi­ spen. Lige fra sin allertidligste tid kastede V ilhelm B issen sig med forkærlighed over frem stillingen af dyr. Det ældste af hans bevarede værker er en hest, udformet af ham som halvvoksen dreng, og hans seneste skitser er et par polospillere til hest, som han havde set i Damaskus.44 Som ophavsmand til rytterstatuen af Frederik VII på Christiansborg nævnes ganske vist H. W. B issen. Men Vilhelm Bissen gjorde arbejdet færdigt. Således model­ lerede han på egen hånd hesten efter faderens sk itse.45 Et af V ilhelm B issens betydeligste værker er Ynglingen til hest, opstillet 1903 på Vestre Boulevard ved Lange­ bro, hvorfra den i august 1952 blev fortrængt af rampen til den nye Langebro. Denne gruppe var forud o ffen t­ ligheden bekendt fra Den nordiske Industri-, Landbrugs-