HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

1 4 2 Otto Mackeprang lon-rytterstatuen med stor glæde. Af hans „Udskrevne regnskaber“ fremgår det, at arbejdet påbegyndtes i marts 1899. Som nærmeste forbillede tjener den østrigske bil­ ledhugger Anton Fernkorns statue af ærkehertug Carl, der sejrrigt bekæmpede Napoleon ved Aspern 1809. Her ser man feltherren på stejlende hest vende sig halvt bag­ ud mod sine mænd, idet han løfter fanen som et tegn på, at nu begynder stormen. Til det voldsomme motiv af de i luften kæmpende hesteforben svarer hovedets bratte profilstilling og den halvt sammenrullede løftede fanes silhouet, hver til sin side.47 Det er dog kun hesten, Bissen har efterlignet. Den østrigske statue er et ypper­ ligt værk. Og det er et mindesmærke så godt som fra tiden selv. B issen derimod har været henvist til at skabe et rent fantasiprodukt. Det mærkes unægteligt. H istorisk korrekt kan man ikke vente, at dette Absa- lon-monument skal være. Dertil er vor viden om enkelt­ heder på Absalons tid for usikker. Fra jordbundsfund ved vi dog, at man i middelalderen på vore breddegrader benyttede en lille hesterace, omtrent på størrelse med nutidens islandske heste, hvis højde varierer mellem 125 og 140 cm. De danske heste var blot lettere bygget, med mindre kraftige knogler, og de var mere smalpandede.48 Såfremt B issen har været klar herover, har han i hvert fald ikke kunnet bruge denne oplysning. Thi Absalon var stor og mægtig af sk ikkelse, det ved vi fra hans grav i Sorø Kirke, og en sådan sk ikkelse anbragt på en hest af nævnte art kunne måske nok blive et kuriøst genre­ billede, men aldrig et monumentalt værk. Det voldte i øvrigt kunstneren en del besvær at finde en hest, som han skønnede værdig til at rides af Absalon, og som kunne bruges til formålet. Da hesten skulle stejle, blev det af tekn iske grunde anset for en fordel at kunne benytte halen som støtte, og det var ikke nogen let sag at opdrive et dyr, der tog sig ud og sam tidig havde