HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

1 4 4 Otto Mackeprang figur. Det er en stor og svær bondehingst, med kort og kraftigt hoved, stærk hals og marvfulde, lodne hen, et klogt, modigt og rohust dyr. Man har en tydelig fornem ­ melse af, at kunstneren er kommet til at holde af det. Smukkest er hovedet, med flyvende pandelok, kastet let til venstre, øjnene sky og levende. Mindst heldig virker de noget stive linier i venstre forben. Når resultatet i det store og hele er blevet så vellykket, tjener det kunstneren til den største ære. Rimeligt er det først at have gjort hesten til genstand for omtale. Det er i overvejende grad den, der fanger opmærksomheden. Absalon selv synes noget for ubety­ delig i forhold til hesten, ikke alene i størrelsen, men og­ så i kunstnerisk kraft. Det er, ligesom man ikke får rig­ tig fat på mandsskikkelsen, der træder i skyggen for hesten, gemmes af den. Fuldkommen overbevist om, at man her har en virkelig stormand for sig, bliver man ikke. Snarere får man fornemmelsen af at stå over for en væbner, særdeles kæk, bevares, taget ud af en af Ingemanns romaner. Den meget lille tomahawklignende stridsøkse virker nu heller ikke særlig respektindgy­ dende. Og en ridekyndig kunne nok finde et og andet at ind­ vende. Absalon sidder ikke som en rytter på sin stej­ lende h ingst, men han sidder rolig som på en piedestal. Hvis det var en øvet rytter, ville han — når hesten stej­ ler således — give den tøjlen, og ikke stramme tøjlen. Men Absalon strækker benene let frem og bøjer over­ kroppen let tilbage. Det må i så henseende indrømmes, at B issen kunstnerisk set har ret. En Absalon, der bøjede overkroppen frem, lagde de krumme ben tilbage og holdt sig fast til dyret med schenklerne, ville næppe være for­ enelig med forestillingen om en krigsmand af format. Nu holder hest og rytter for beskuerens øje hinanden i ligevægt. Det turde være vigtigere end tilvejebringelsen