HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

4

Stig Iuul være loyal over for den konge, hvis vigtigste administra­ tive bistand han var, og samtidig optrådte til værn for kirkens rettigheder og derunder deltog i tilvejebringel­ sen af sådanne beslutninger, som kirkens højeste myn­ digheder fandt fornødne under de foreliggende omstæn­ digheder. Når kongen gik videre i sine anklager og yderligere påstod, at Niels Stigsen havde sammensvoret sig med andre 0111 at dræbe ham, var der sikkert ikke noget hold i disse beskyldninger, men de afgav et be­ kvemt påskud for kongen til at bemægtige sig biskoppens godser, også det, som ikke tilhørte ham privat, men bispestolen i Roskilde, herunder i første linie Køben­ havn, der var en af bispestolens vigtigste besiddelser. Niels Stigsen selv måtte gå i landflygtighed og opnåede aldrig at gense Danmark, idet han i 1249 afgik ved døden i det berømte Cistercienserkloster i Clairvaux, hvor også ærkebiskop Eskil i sin tid havde endt sine dage. Da Valdemar I i sin tid overlod Absalon Havn, var det ikke noget tilfælde, at det netop var denne by, gaven omfattede, og ikke en af de mange andre, som tilhørte kongen. Havns beliggenhed som endepunktet af den sjæl­ landske hovedvej og dens egenskab af færgested til Skåne medførte, at byen var et af de vigtigste strategiske punkter i hele riget. Så længe Havn var i hænderne på Absalon, kongens loyale hjælper og våbenbroder, var alt såre godt; men det er et spørgsmål, om Valdemar I no­ gen sinde havde tænkt sig muligheden af, at Havn for bestandig skulle være knyttet til bispestolen i Roskilde. Det virker næsten mistænkeligt, at der i slutningen af det 12. århundrede -— vel at mærke efter Valdemar I’s død — udvirkes ikke mindre end fire pavebuller,3 som enten bekræfter bispestolens ret til Havn eller ligefrem forbyder bispestolen at afhænde Havn — hvilket på for­ hånd ikke skulle synes særlig fristende for Roskilde­ bispen — i betragtning af, at et enkelt dokument, ud