HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

148 Otto Mackeprang blive knust af for høje omgivelser eller at rage uheldigt op over for disse, i særdeleshed under hensyn til den til alle sider fri plads, som åbner sig foran den. Og belys­ ningen vil, når statuen rejses med forsiden mod syd, blive så gunstig som muligt. En ikke uvæsentlig mangel finder udvalget dog ved denne placering, nem lig den, at den fremsprængende kri­ ger vender sig mod slottet, medens det ville have været naturligere, at han fra slottet sprængte frem mod en fremrykkende fjende. Denne mangel nødes man dog v ist­ nok til at se bort fra, da både belysningsforholdene, som billedhuggeren lægger den allerstørste vægt på, og færd­ selslin ien på stedet gør det næsten uundgåeligt, at sta­ tuen rettes mod syd. Hvad særlig det sidste punkt angår, fremhæves det, at fra den unægtelig langt stærkere færd­ sel ved den nordre ende af Højbro Plads er statuen så langt fjernet, at den ikke kommer i nogen virkelig rela­ tion dertil selv på den tid af dagen, hvor det mellem lig­ gende torv er tomt. På den anden side er der også en anselig færdsel ad Ved Stranden— Gammel Strand såvel­ som ad Højbro og Slotspladsen, mod hvilken statuen er vendt. Udvalget er således kommet til det resultat, at man næppe vil kunne samle sig om nogen anden plads end den foreslåede, og at denne vil kunne godkendes. Med hensyn til det påtænkte fodstykke tilføjes det, at man ligesom magistraten finder, at den af stadsarkitekten udtalte tvivl om dettes heldighed kan overlades til kunstneren, arkitekt Nyrops overvejelse og afgørelse, idet udvalget — af hvis medlemmer flere føler sig meget tiltalt af det foreliggende udkast — ikke tør anse sig som kompetent til at afgøre spørgsmålet. Udvalgets formand, nationalbankdirektør Rasmus Strøm, forelagde den refererede betænkning i mødet den 3. jun i 1901 og udtalte, at det er en behagelighed, at