HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV
152 Otto Mackeprang Klogt var det, at kommunalbestyrelsen ikke lod sig påvirke af de indvendinger, stadsarkitekt Fenger havde rejst mod Martin Nyrops udkast til Absalon-statuens fodstykke, men stillede kunstneren frit med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der sku lle indgå mursten i dette fodstykke eller ej. Tingen var så nøje gennemtænkt fra Nyrops side, og den endelige tegning, der udarbej dedes af ham i efteråret 1901, havde da også murste nene med. I det hele taget er det interessant at se, hvor fast en form fodstykket havde lige fra den første dag. Kun få ændringer var det, som kom frem ved kunstne rens videre syslen med opgaven. Men gevinster var de. Specielt udformningen af partiet lige under den frem springende granitplade foroven blev meget bedre. Tre granittrin løfter og bærer den stærke og karakter fulde sokkel. Dens nederste parti er af granit, det æ ld gamle danske bygge-emne. I granitkvadrene er udhugget et reliefbillede med bølgelinier og svømmende sild, en hentydning til stadens ældste rigdomskilde: sildefiske riet. Over det solide granitfundament kommer så mur stens-afsn ittet. På forsiden er indfæ ldet et relief af brændt ler. Det er Roskilde bispestols våben: et rosen kors over to himmelnøgler. Murværket krones af en gra n itgesims, hvori med kraftige majuskler er indhugget årstallene for Absalons fødsel og død samt en længere tekst. Og øverst er der en granitfrise med romansk bånd ornamentik.54 Til trods for nationalbankdirektør Strøms opposition kom der altså en større indskrift om Absalon på fod stykket. Havde Nyrop en gang for alvor sat sig en ting i hovedet, var det ikke let at få ham fra den. I et brev af 9. oktober 1901 til Axel Heide bemærker Nyrop, at han, efter at A. D. Jørgensens „smukke og gode ind sk rift“ var forkastet, har forsøgt at finde en anden, blandt andet fordi han „så nødigt ville gå glip af den
Made with FlippingBook