HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

152 Otto Mackeprang Klogt var det, at kommunalbestyrelsen ikke lod sig påvirke af de indvendinger, stadsarkitekt Fenger havde rejst mod Martin Nyrops udkast til Absalon-statuens fodstykke, men stillede kunstneren frit med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der sku lle indgå mursten i dette fodstykke eller ej. Tingen var så nøje gennemtænkt fra Nyrops side, og den endelige tegning, der udarbej­ dedes af ham i efteråret 1901, havde da også murste­ nene med. I det hele taget er det interessant at se, hvor fast en form fodstykket havde lige fra den første dag. Kun få ændringer var det, som kom frem ved kunstne­ rens videre syslen med opgaven. Men gevinster var de. Specielt udformningen af partiet lige under den frem­ springende granitplade foroven blev meget bedre. Tre granittrin løfter og bærer den stærke og karakter­ fulde sokkel. Dens nederste parti er af granit, det æ ld­ gamle danske bygge-emne. I granitkvadrene er udhugget et reliefbillede med bølgelinier og svømmende sild, en hentydning til stadens ældste rigdomskilde: sildefiske­ riet. Over det solide granitfundament kommer så mur­ stens-afsn ittet. På forsiden er indfæ ldet et relief af brændt ler. Det er Roskilde bispestols våben: et rosen­ kors over to himmelnøgler. Murværket krones af en gra­ n itgesims, hvori med kraftige majuskler er indhugget årstallene for Absalons fødsel og død samt en længere tekst. Og øverst er der en granitfrise med romansk bånd­ ornamentik.54 Til trods for nationalbankdirektør Strøms opposition kom der altså en større indskrift om Absalon på fod­ stykket. Havde Nyrop en gang for alvor sat sig en ting i hovedet, var det ikke let at få ham fra den. I et brev af 9. oktober 1901 til Axel Heide bemærker Nyrop, at han, efter at A. D. Jørgensens „smukke og gode ind ­ sk rift“ var forkastet, har forsøgt at finde en anden, blandt andet fordi han „så nødigt ville gå glip af den