HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

154 Otto Mackeprang ske, at De måtte kunne finde Dem i at tiltræde m it for­ slag. Selvfølgelig sku lle jeg først have talt med Dem, inden jeg gik til Strøm, men da jeg egentlig var halvt belavet på, at han og udvalget ville kassere det eller dog rette på det, så mente jeg dengang, at det ville være rimeligt foreløbig at skåne Dem“. Men Heide ville have alt på det rene. Han skrev der­ for til borgmester Øllgaard og forespurgte, om myndig­ hederne kunne billige den angivne inskription. Først hvis dette var tilfæ ldet, ville han meddele Nyrop det for­ nødne. Sagen kom for den sam lede magistrat, der bemyn­ digede borgmesteren til at forhandle med udvalgets for­ mand og derefter træffe afgørelse. Resultatet blev, at byens vise rnænd denne gang gav sig.55 Således kom Ny­ rop også til at indlægge sig fortjeneste som forfatter her. Det er sjæ ldent, at en kunstner så evnefuldt formår at udtrykke sig med andet end sin egen kunsts midler. Martin Nyrop s fodstykke er et fornem t kunstværk, i sig selv et monument. Det er ikke langt fra, at det alene som et ark itektonisk bygværk kunne have gjort det ud for et værdigt mindesmærke for Absalon. I sammenlig­ ning med fodstykket, som Anton Fernkorns rytterstatue af ærkehertug Carl i W ien hviler på, og som uvilkårligt leder tanken hen på en overdimensioneret sarkofag, vir­ ker det Nyrop’ske arbejde helt igennem sundt og ægte. Og så er det nøje tilpasset stedet, hvor det er rejst. Underligt nok synes dette moment slet ikke at have væ­ ret fremme under sagens behandling i borgerrepræsen­ tationen. Umuligt er det at forestille sig Absalon-statuen med et sådan udformet fodstykke stillet op f. eks. midt på Ghristiansborg Ridebane eller på „Hesten“s plads på Kongens Nytorv, således som der jo var talsmænd for. Rent bortset fra virkningen i bybilledet er stedet på Højbro Plads godt valgt. Ved udgravningerne til funda­ mentet viste det sig, at der netop på dette sted — langt under pladsens nuværende niveau — var en lille bøjning