HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

Den københavnske stadsret af 13. marts 1254 stedt af Valdemar I, hvori han overdrog Havn til Absa­ lon — „jure perpetuo possidendum“ — eller til Absalon og hans efterfølgere som hiskop i Roskilde, ville have været langt mere effektivt. Under alle omstændigheder er det klart, at en konge ikke kunne tolerere, at Køben­ havn var i hænderne på en biskop, på hvis loyalitet han ikke fuldtud kunne stole. Betragter man Københavns historie i de ca. 175 år, som ligger efter Valdemar II’s død, kan man også se, at styrkeforholdet mellem kongen og kirken til enhver tid nøje afspejler sig i, hvem der havde København i sin magt. Der var imidlertid en anden gejstlig person, som også i særlig grad blev genstand for Erik Plovpennings vrede efter mødet i Odense 1245. Det var den højeste gejstlige i domkapitlet i Lund, domprovsten Jacob Erlandsen. Vel havde han ikke deltaget i kirkemødet i Odense, idet han på dette tidspunkt repræsenterede den danske konge på det store kirkemøde, som pave Innocens IV havde indkaldt i Lyon; men her havde han i den grad erhvervet pavens bevågenhed, at denne gjorde ham til sin personlige kapellan med det resultat, at Jacob Er­ landsen i en årrække kom til at opholde sig i pavens umiddelbare nærhed og undlod at vende tilbage til Dan­ mark. Det kan ikke undre, at kong Erik i de forskellige skrivelser, han i disse år modtog fra paven, mente at kunne spore Jacob Erlandsens informationer om forhol­ dene i Danmark, og hans umiddelbare reaktion herover­ for var at behandle Jacob Erlandsens gods på ganske samme måde som Niels Stigsens. Svaret herpå udeblev ikke, idet der kort tid efter kom en pavelig ordre til ærkebiskop Uffe Trugotsen om at pålægge alle rigets kirker en skat af en sådan størrelse, at dens samlede provenu udgjorde det tab, som Jacob Erlandsen led i indtægter ved kongens beslaglæggelse af hans gods.4 Det næste skridt, paven foretog, indeholdt en direkte