HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

158 Otto Mackeprang der slottet kan man den dag i dag — som en stor se­ værdighed — få lejlighed til at se de gamle og velbeva­ rede ruiner af Absalons borg.00 Her blandt disse ruiner føler man mere end noget andet sted i landet h istoriens vingesus. Om samhørigheden mellem det nye Christians­ borg og den omtalte statue skrev Kai Hoffmann, den­ gang tårnet blev rejst, et digt,01 hvorfra et par manende vers plukkes ud: Ny, af vor tid, af dens jern og granit, ny — og dog Absalons rede. Foran går høvdingens stejlende ridt — hør gennem natten: „Mit mål være dit! Strid, som vi segnede strede!“ Følg ham — stå fast som hin kriger og præst, Under besættelsen skulle Københavns Kommunalbe­ styrelse få lejlighed til at m indes Absalons kamp mod landets fjender. Det var i 1942, da en ny gade i Husum sku lle navngives. Herude er mange af gaderne opkaldt efter sjæ llandske landsbyer, og man vedtog nu at kalde den nye gade for Boeslundevej til minde om, at Absalon med sine huskarle ved landsbyen Boeslunde palmelør­ dag den 12. april 1158 slog venderne, der kort i forvejen var gået i land på den nærliggende kyst.02 Der var no­ get tilfredsstillende i at få den situation stillet for øje, en af de mange små ting, der medvirkede til at give vore forhåbninger næring. I brevet af 23. maj 1900, hvorved monumentet skæn­ kedes til kommunen, tilbød Axel Heide ikke alene at tage samtlige omkostninger ved dettes opstilling og ved I, der skal styre og dømme — I, som er riget i nød og i fest, grib af det svundne den evige rest, løft i vor borg vore drømme.