HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

Absalon på Højbro Plads 165 ville tage sine penge ud af Privatbanken, hvis Brandes kom på talerstolen.72 Situationen må ikke have været morsom for bankdirektøren Axel Heide. Som et plaster på såret må det have virket, da han et par dage efter afsløringen modtog udnævnelsen til kon­ ferensråd. Man læser herom i Ministerialtidende for 1902, afd. A, s. 914: „Under 2. december er direktør i Privat­ banken i København, etatsråd Axel Heide, R. af D., aller- nådigst udnævnt til konferensråd“. Hans gavmildhed er i rigt mål kommet det danske samfund til gode. For­ uden Absalon-statuen, har han til det offentlige skæn­ ket statuen af den unge Oehlenschlæger (Julius Schultz), afsløret 1897 ved Allégade, fra hvilket sted den en sep­ temberdag 1952 blev fjernet for nogle måneder senere at blive stillet op i Søndermarken for enden af Norske Allé over for Frederiksberg Slot. Gaver fra ham er endvi­ dere statuerne af Vilhelm Marstrand (W. Runeberg) og H. V. Bissen (V ilhelm B issen ), ved indgangen til Kunst­ museet, begge afsløret 1901, og monumentet over A. D. Jørgensen og Edv. Lembcke „Modersmålet“ (N. Hansen- Jacobsen) i Skibelund Krat, afsløret 1903.73 Så storslåede udslag af et godt patriotisk sindelag fortjener påskøn­ nelse. Fik samtiden ikke Georg Brandes’ festtale at høre, så har efterverdenen den glæde at kunne læse den. Trykt blev den nemlig og det allerede i Tilskuerens december­ hefte 1902, hvor ligeledes Ernst von der Reckes to ube­ nyttede festsange tryktes for første gang.74 Det er en fortræffelig tale til Absalons ære. Som en fanfare virker indledningen: „Højt til hest i ungdommelig kækhed og kraft spræn­ ger han afsted. Højt løfter han sit hoved over menneske- sværmen i den store by, han har grundlagt. I sin hånd vugger han den lille økse, han altid bar i krig, og hvor­ med han i fredstid som ægte idrætsmand fældede træer