HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

166 Otto Mackeprang og kløvede brænde for at øve sine kræfter“. Som det var rimeligt ved denne lejlighed, hylder Brandes så Absa­ lon som krigeren. Men som Brandes fremhæver, havde Absalon også andre egenskaber. Han lod Saxo Gramma- ticus samle og nedskrive Danmarks historie, og han var en sand statsmand og kulturforkæmper i den tid, hvori han levede. Herom siger Brandes: „Nordens civilisation var så langt tilbage, at der dyr­ kedes afgudsbilleder på Rygen. Våbenkunsten var endnu så uudviklet, at en stor del af kampmåden bestod i sten ­ kast. Man overvældede skibe som ryttere ined sten. Da det gjaldt om at forsvare den borg, Absalon havde op­ ført ved Købmandshavn, måtte han selv under Stevns Klint lade sit skib med kastesten. Og de første banner­ stager, der rejstes om borgen, var dem, der stedse påny bar sørøveres afhuggede hoveder til advarsel og skræk. Men i hin barbariske tid, da man altid brændte og skændte i fjendeland, myrdede sovende og plyndrede alle vegne, var Absalon under borgerkrig og mytteri mang­ foldige gange menneskelighedens talsmand. Han hindrer kongen i at tage blodig hævn over falstringerne, der var gåede i ledtog med de fjendtlige vendere; han erklærer senere, at kampen mod Skånes oprørske bønder bør fø­ res med knipler, ikke med skarpe våben. Så hård han stundom som sin tids barn kan synes os, ban har hjerte. I hine dage, hvor grusomhed kaldtes strenghed, var han mild. Og så god politiker han end er, han er sam vittig­ hedsfu ld i valget af midler. Skønt lige så øvet i krigs­ list som i krigskunst har han altid tanke for ikke på Danmarks vegne at sku ffe nogen med falske løfter. Hans holdning vinder ham da også i stedse højere grad sjæ l­ lændernes tillid og yndest. Modstanden mod hans p la­ ner hører op. De skibe, han har brug for, bliver udru­ stede uden modstand. Man lyder ham gerne. Vi nulevende har Absalon at takke for to ting. På