HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

6 Stig Iuul udfordring til kongen. Niels Stigsen døde som omtalt i 1249, og kongen gjorde derefter sin indflydelse gældende for at få valgt en vis magister Asgot til hans eftermand. Det lykkedes også at få nogle medlemmer af kapitlet i Roskilde til at støtte dennes kandidatur, men et ka­ nonisk valg skulle ske med absolut majoritet, og da ikke tilstrækkelig mange kanniker ville have Asgot til biskop, kom der ikke til at foreligge noget gyldigt valg. Resul­ tatet blev, at paven greb ind — for første gang i den danske kirkes historie — og udnævnte Jacob Erlandsen til biskop i Roskilde. At Erik Plovpenning ikke følte sig opfordret til at udlevere København til Jacob Erlandsen, er der vel i og for sig intet at sige til, og en pavelig legat blev herefter sendt til Danmark, udstyret med myndig­ hed til at pålægge interdikt på alle steder, hvor kongen og hans hjælpere havde hjemme, således at kun dåb og meddelelse af den sidste olie måtte finde sted, med­ mindre kongen faldt til føje og udleverede København og hvad andet gods han besad af Roskildebispens, samt betalte erstatning for den tilføjede skade.5 Kongen selv fik en personlig skrivelse fra paven, hvori han blev for­ manet til at vågne op og tænke på sit regnskab på dom­ medag.6 Kort tid efter døde Erik Plovpenning imidlertid og efterfulgtes af Abel, og denne syntes i hvert fald i begyndelsen af sin regeringstid at bestræbe sig for at opnå et bedre forhold til kirken, end hans broder havde haft. Jacob Erlandsen fik sin by tilbage tillige med sit øvrige gods. Om han fik nogen erstatning for sit tab i den forløbne tid, er et andet spørgsmål; men Abel døde som bekendt allerede i 1252. Jacob Erlandsen var nu ikke alene biskop i Roskilde, men også — juridisk og faktisk •— herre i København. To aktstykker, der hidrører fra tiden umiddelbart her­ efter, er ganske interessante ved det lys, de kaster over hans karakter. Det ene omtaler en klage til paven fra

;

i