HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

170 Otto Mackeprang i broderskikkelse. Kom herefter ikke og sig, at de den­ gang helt igennem havde det morsommere, end vi har det nu! Arbejdet med at bringe monumentet i stand til af­ sløringen kunne i øvrigt let have ført til en katastrofe. Murmester O. Licht fortæller, at der til ophejsningen af granitpladen, der kroner murværket i det høje fod ­ stykke, og som statuen hviler på, var anskaffet to sp lin ­ ternye taljer. Da granitpladen var kommet op over mur­ værket og endnu manglede nogle få centimeter i at nå sit hvilested, sprang den ene af taljerne, hvilket med­ førte, at granitpladen foretog de sidste centimeter af den besværlige rejse i hastig glideflugt. Herved skete der ingen ulykke. Denne plade såvelsom den øvrige del af fodstykket er gjort af godt kram og håndværksarbejdet første k lasses. Men der skal ingen større fantasi til for at forestille sig, hvad der kunne være hændt, såfremt taljen var sprunget på et tidligere tidspunkt. Specielt mens granitpladen, som vejer lige ved 12 tons, endnu var frit svævende over jorden. En nedstyrtning ville da sikkert have krævet menneskeliv. Det viste sig ved en nærmere undersøgelse af taljen, at en støbe-revne, hvori konstateredes gammel rustdannelse, var skyld i kalami- teten. I forbindelse med afsløringen skal endnu en enkelthed omtales, om end denne ligger på et ganske andet plan. Som allerede bemærket fandt afsløringen sted uden ud­ foldelse af nogen art festivitas. Fra forskellige sider øn­ skedes begivenheden dog fejret ved nedlæggelse af kran­ se. Til „nedlæggelse“ blev det imidlertid ikke, i hvert fald ikke i første omgang. For at sokkelen, der ikke er helt udmuret, men indeholder et større hulrum , kan holdes tør indvendig, er der i murværket indsat nogle metal­ rør af en fuges tykkelse. I disse metalrør stak man da nogle pinde ind og hængte kransene på dem. Det så