HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

1 7 2 Otto Mackeprang ligt ikke at bringe emnet: „Mågerne“ på bane. Der er måger over alt i byen.77 Man mærker, at København lig­ ger ved vandet. Mågen blev byens fugl, da spurven blev udsultet af nutidens biler, der ikke som hestene formår at sprede nærende måltider om sig, højst nogle klatter benzin, som vel kan spille i regnbuens farver, men ikke stille en spurvemave tilfreds. Tager mågerne end på lange togter, er det dog særligt i søernes nærhed, ved havnen og omkring de gamle kanaler, at de føler sig hjemme. Med forkærlighed søger de hvilepladser i høj­ den. Absalon blev straks budt velkommen i mågernes kreds. De kappedes om at slå sig ned på hans bronze­ hjelm. Og der er stadig rift om hvilepladsen her. I så høj en grad, at mågerne næsten synes at udgøre en del af statuen, dens hjelmtegn. For at vende tilbage til indledningen er det glædeligt at kunne fastslå, at Absalon-monumentet på dette sted straks blev accepteret som en stor gevinst for byen. Og at årene intet har ændret i denne opfattelse. Ikke blot mågerne har fornøjelse af monumentet, men for køben­ havnerne er det blevet et kært træk i byens ansigt. Også turisterne kan lide dette monument. Få steder i byen bruges fotografiapparaterne så flittigt som her.78 Den yndest, som monumentet nyder godt af, må sikkert for­ klares ved, at det med historisk baggrund bringer bud om dansk natur og kunst, således som udtrykt af Val­ demar Rørdam i „Sangen om Danmark“ :79 Årtusinder, fra flinten med de bølgehugne dolke

og bronzealderens lur til Absalon på plinten bag torvets blomstermur, har dansken vidst at tolke gennem kunsten sin natur.