HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

Den københavnske stadsret af 13. marts 1254 7 Jacob Erlandsen over den nuntius, som var blevet sendt til Danmark for at tale kong Erik Plovpenning til for­ nuft.7 Denne nuntius må efter Jacob Erlandsens karak­ teristik af ham have været en temmelig entreprenant person, idet han på egen hånd havde pålagt kirker og klostre, gejstlige og verdslige i Roskilde stift skatter og afgifter, ligesom han på den anden side havde befriet personer, som var lyst i ban for at have tilføjet Jacob Erlandsen økonomisk skade, fra banlysningen, uden at de havde erstattet Jacob Erlandsen den lidte skade. Det andet aktstykke angår også en klage fra Jacob Erland­ sen, i dette tilfælde dog over den skade, som var tilføjet København af sørøvere fra Lybæk i den tid, kongen havde byen i sin besiddelse.8 Begge disse aktstykker er vidnesbyrd om, at Jacob Erlandsen ikke kun var de store princippers mand, men også en type, som ikke afskrev noget økonomisk tab, så længe der var nogen mulighed for at få det dækket. Abel døde den 29. juni 1252 og efterfulgtes af Chri­ stoffer I. Samme år døde ærkebiskoppen Uffe Trugotsen den 15. december, og da kongen blev kronet juledag 1252 i Lunds domkirke, måtte det derfor tilfalde en af de andre bisper at forrette kroningen. Om Christoffers ind­ stilling over for kirken i den første del af hans regerings­ tid ved man ikke meget; men han syntes i hvert fald temmelig rundhåndet ined privilegier til kirkelige insti­ tutioner, og få dage efter sin kroning udstedte han et privilegium til kannikerne i Lund.9 Formodentlig har han benyttet dagene mellem kroningsfesten og udfær­ digelsen af privilegiet, som fandt sted under hans ophold i Lund, til at informere medlemmer af kapitlet om, hvilke kandidater han kunne tænke sig som egnede til at komme i betragtning ved valget af den nye ærke­ biskop. Hvem disse kandidater var, ved man ikke; men den, som kapitlet enstemmigt valgte, var i hvert fald