HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

8 Stig Iuul ikke foreslået af kongen. Det var den tidligere dom­ provst, som i de sidste to år havde været biskop i Ros­ kilde: Jacob Erlandsen. Muligvis har kongen forsøgt på at få valget omstødt under henvisning til, at menigheden ikke havde deltaget i ærkebispevalget — dette synspunkt blev i hvert fald gjort gældende over for paven af me­ nigheden i Lund by og stift,10 og det er nærliggende at antage, at det var kongen, som stod bag ved dette despe­ rate forsøg på at genoplive en forlængst hensovet regel om foretagelsen af bispevalg. Kongen lod det imidlertid ikke blive herved. Han fratog domkirken alle de den meddelte privilegier og løste alle dens mænd fra tro­ skabseden til de kirkelige myndigheder.11 I mellemtiden havde paven stadfæstet kapitlets valg af Jacob Erland­ sen den 13. august 1253, og forholdet mellem kongen og kirken var nu spændt til bristepunktet, ved at kirken til overhoved havde fået en mand, som kongen ikke blot ikke havde ønsket, men hvem han klart havde modarbej­ det. Det er dette kritiske tidsrum, i hvilket udstedelsen af Københavns stadsret falder. Der gik nemlig næsten syv måneder efter den pave­ lige stadfæstelse af valget, forinden Jacob Erlandsen palmesøndag 1254 holdt sit indtog i Lund. Hvad grunden hertil var, ved man ikke; men i hvert fald kan en med­ virkende årsag have været, at Jacob Erlandsen ønskede at afslutte nogle af de forretninger, han havde påbegyndt som biskop i Roskilde, herunder f. eks. erstatningssa­ gerne imod Lybæk, og det ligger i denne forbindelse nær at tænke sig, at han navnlig har ønsket at se forhandlin­ gerne om tilvejebringelsen af en stadsret for København ført til afslutning. I hvert fald gik der ikke mere end tre uger efter stadsrettens udstedelse, forinden Jacob Er­ landsen definitivt forlod sit hidtidige stift. Hvis det kan antages, at Jacob Erlandsen har tillagt udstedelsen af stadsretten for København så stor betydning, at han ikke

Made with