HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

Estnisk kirkeinventar i København 1644? 1 8 9 ringe perlesmykker med blå flus. Det hele vurderedes til 77 dl. IV 2 mark, hvorav de 47 dl. 1 mk. var for guld­ kæden. Nogle av textilerne var så kostbare, at de blev båret hen til to skræddere for at blive vurderet, medens resten blot blev taxeret av de tilstedeværende. Det, skrædderne måtte tage sig av, var også av temmelig opsigtvækkende karakter, når det fandtes hos en stykjunker: en messe- hagel av gyldenstykke, — 10 dl. — et gyldenstykkes for­ hæng omkring et alter — 8 dl. — og et dække til et alter — 4 dl. Hvordan vurderingsmændene har kunnet fastslå, at de to sidstnævnte stykker hørte til et alter, er ikke godt at vide, men det kan jo være fremgået av bre­ vene, eller de kan have været prydet med kristelige sym­ boler. Desuden vurderede skrædderne en grå spansk klædes klædning med guldsnore til 10 dl. Det øvrige kisteindhold var nogle usyede stykker tøj og en gammel og slidt, men oprindelig i al fald delvis ret kostbar garderobe, hvorimellem et tørklæde baldyret med guld og silke, en haldyret linned nathue, 20 alen silkesnore og 26 alen silkeremme, men der fandtes også jævne ting som lærredsstrømper, lagen, pudevår og hånd­ klæder. Et par av tingene ser nu lidt ejendommelige ud i en officers eje, nemlig et barnelagen og et par gule kvindesilkestrømper. Kisten og hele dens indhold blev i alt vurderet til 147 sldl. 4 sk. Anders Rasmussen frem­ lagde nu Laurids Mogensens eget bevis for, at han skyldte sin tidligere vært 20 sldl. for „kost og fortæ­ ring“ i den tid, han havde boet i hans hus indtil d. 26. april 1643, men borgmester og råd havde kun villet aner­ kende det halve av kravet. Derimod anerkendtes under- fogedens krav på en femtedel av alt godset — c. 30 dl. •—, som han „upspørgt og udkundschabett hauffver“. Efter at disse to krav var dækket, blev der 108 dl. tilbage, som blev delt ligeligt mellem kongen og byen.

Made with