HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

Den københavnske stadsret af 13. marts 1254 har turdet overlade den til sin efterfølger, men har udsat sin overtagelse af den højeste stilling inden for den danske kirke, indtil forholdet til borgerskabet i Køben­ havn var endeligt fikseret, kommer de enkelte bestem­ melser i den kortfattede stadsret til at åbne ganske andre perspektiver, end hvis man læser dem løsrevne fra den almindelige politiske baggrund. Desværre er vort kendskab til detaillerne i de bevæ­ gede politiske begivenheder i disse år meget ringe. Vi ville gerne vide, hvor borgerne i København havde deres sympatier og antipatier i den kamp mellem konge og kirke, i hvilken deres by til enhver tid var en af de be- tydningsfuldeste trofæer. Var det med sorg eller glæde, at borgerne i København så kongens mænd rykke ind i bispens borg ovre på Holmen for senere at se dem vige pladsen for bispens svende? I hvert fald kan der ikke have været nogen tvivl om deres følelser over for Lybæk- kerne, og Jacob Erlandsen må have erhvervet sig en vis popularitet hos befolkningen ved omgående at præsen­ tere erstatningskravene i Lybæk og ikke at lade dem falde til trods for Lybæks manglende vilje til at opfylde kravene. Men om Jacob Erlandsen i øvrigt var særlig afholdt i København, er et åbent spørgsmål. Ganske vist er han i nyere tid blevet karakteriseret som en af de store skikkelser i den danske kulturs historie;12 men gennem kilderne får man dog også indtryk af, at han var en temmelig rethaverisk person, der ikke gerne gav afkald på økonomiske fordele af nogen art, til hvilke han anså sig berettiget, og det var egenskaber, som bor­ gerne i København i det daglige havde mulighed for at se udtryk for. Når pave Innocens IV havde kastet sin kærlighed på ham på grund af hans retskaffenhed,13 er dette også en anbefaling, som må vurderes efter, fra hvem den hidrører. Det var den pave, om hvem man sagde, at stjernerne ville falde ned fra himmelen, og