HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

10 Stig Iuul floderne forvandles til blod, forinden han ville opgive noget, han havde sat sig for,14 og hans kamp mod kejser Frederik II blev ført med alle til rådighed stående mid­ ler. Der er adskilligt i Jacob Erlandsens senere liv, som tyder på, at årene i Innocens IV’s nærhed på afgørende måde havde sat deres præg på hans karakter. Læser man stadsretten af 1254 med opmærksomhed, mærker man under den glatte kancellistil dønningerne af visse meningsforskelle mellem borgerne og Roskilde­ bispen. Desværre har vi ikke ad anden vej efterretning om, hvori de har bestået; men deres omrids kan dog anes gennem de enkelte bestemmelser. For det første siges det, at stadsretten er tilvejebragt for at fjerne al anled­ ning til tvist om de retssætninger, som hidtil har været og fremtidig skal iagttages mellem Roskildebispen på den ene side og borgerskabet i København på den anden side, og stadsretten forsegles ikke blot med Jacob Er­ landsens, men også med byens segl. Der er altså ikke tale om, at man her står over for en af biskoppen på egen hånd oktroieret forfatning, der kunne tages som udtryk for, at der tilkom biskoppen en betydelig magt i forhold til borgerne i København. Når kongerne udstedte privilegier eller stadsretter, optrådte de som egentlige lovgivere, men den københavnske byret af 1254 frem­ træder som en overenskomst, måske et forlig, i hvert fald en kontrakt, som fastslår visse rettigheder og for­ pligtelser for hver af parterne, og som forudsætter visse retsopgivelser fra den ene, og måske også fra den an­ den side. Det er heller ikke uinteressant, at indbyggerne i Kø­ benhavn betegnes som borgere (cives), ikke som bymæn- dene ( villani) eller beboerne ( inhabitantes) i Køben­ havn. Herved hæves København op i de virkelig store byers kreds — i den forstand man overhovedet kan tale om store byer i Danmark i middelalderen. Hidtil havde