HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

Den københavnske stadsret af 13. marts 1254

11

det alene været stiftsbyerne, hvis beboere betegnedes som cives. På Sjælland havde derfor kun indbyggerne i Ros­ kilde været cives, og Københavnerne sidestilledes nu af selve Roskildebispen med borgerne i Roskilde. Dette var under alle omstændigheder udtryk for en vis courtoisie fra bispens side, som Københavnerne næppe har været ufølsomme overfor. Det understreges i stadsretten, at den er blevet til med borgernes enstemmige råd og samtykke. Dette indehol­ der sandsynligvis en stærk overdrivelse, idet der i hvert fald kun kan have været tale om, at et forholdsvis snæ­ vert udvalg af borgerskabet har deltaget i de forhand­ linger, som gik forud for byrettens udstedelse; men fremhævelsen af enstemmigheden har til formål at sikre byrettens skæbne i al fremtid. Der skulle ikke være no­ gen mulighed for, at senere slægter kunne anfægte dens bestemmelser under henvisning til, at der forelå en kon­ trakt, som alene forpligtede dem, der havde indgået den. Indledningen til stadsretten siger, som ovenfor omtalt, at formålet med udstedelsen har været at fjerne anled­ ning til stridigheder om rettens indhold og at klargøre, hvad der måtte være tvivlsomt og dunkelt. Læser man andre af dens bestemmelser, får man imidlertid det ind­ tryk, at det i mindre grad er den abstrakte fare for, at der i fremtiden skal opstå stridigheder om rettens nær­ mere indhold, end yderst konkrete stridsspørgsmål, der har været den direkte anledning til byrettens udstedelse. Når bispen således omtaler nogle uheldige sædvaner, der uretmæssigt har vundet hævd, og i kraft af hvilke han har oppebåret visse indtægter, som han nu har anset det for rigtigst at ophæve,15 er det dog næppe Jacob Er- landsens retsindighed, som har været eneafgørende. Der er formodentlig blevet fremsat meget indtrængende krav fra borgernes side om at blive fri for disse afgifter, forinden Jacob Erlandsen har opgivet dem. Frit oversat