HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

betyder den latinske eufemisme: quædam pravæ consve- tudines quas usu iniquo inoleuisse comperimus, at Jacob Erlandsen eller hans forgængere på bispestolen har ladet fogderne og ombudsmændene opkræve en række afgif­ ter, for hvilke der ikke fandtes nogensomhelst hjemmel. Noget tvivlsommere er det, hvad der ligger bag ved bestemmelsen om, at ingen borger skal være pligtig at udlåne varer eller andre ting til nogen i eller uden for staden.16 Der har formodentlig herved navnlig været tænkt på rekvisitioner og andre tvangslån, som blev fore­ taget af biskoppen eller dennes folk. Men der ligger også i bestemmelsen et tilsagn om, at der heller ikke skal kunne fremsættes sådanne krav af nogen uden for byen, og det ligger da nær at tænke på, at det er eventuelle krav fra kongens side, som borgerne skal være beskyttet imod. Bestemmelsen er i så fald ligesom andre regler i stadsretten udtryk for bestræbelser fra Jacob Erlandsens side i retning af helt at frigøre København fra kongens myndighedsområde. Sammenligner man stadsretten af 1254 med de andre gamle danske stadsretter, er der overhovedet væsentlig forskel på indholdet. For de andre byretter er det karak­ teristisk, at de i stor udstrækning giver regler om be­ handlingen af de enkelte forbrydelser samt om ordnin­ gen af familieformueretten og arveretten. Det var de områder, på hvilke landskabslovenes regler måtte føles mest ufyldestgørende i et bysamfund. Her levede man på en ganske anden måde ind på livet af hinanden, end man gjorde på landet, og kriminaliteten fik et andet præg derved. Byerhvervene frembød også muligheder for forbrydelsesarter, som stod i forbindelse med omsæt­ ningen, f. eks. anvendelse af falsk mål og vægt, salg af forfalskede varer o. s. v., som ikke spillede nogen større rolle på landet som følge af den der herskende natural­ økonomi. Uagtsomhed med lys og ild måtte også få en