HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

14

Stig Iuul bestemmelse omhandlende det tilfælde, at der ved anlæg af voldgrave eller veje påføres en grundejer skade. Et sådant indgreb krævede, at det fandt sted til almindelig nytte, og der skulle betales fuldstændig erstatning.22 Kort sagt der opstilles de samme betingelser for foretagelsen af et ekspropriationsindgreb som i moderne ret og man- ge hundrede år, før den almindelige lovgivning kom til at indeholde sådanne regler. Biskoppen har sikkert ikke tidligere afholdt sig fra at pålægge befolkningen arbejdsforpligtelser over for ham selv. Af sådanne pligter omtaler byretten kun een, nemlig pligten til at færge bispen til Skåne, når hans embedsforretninger medførte, at han måtte rejse der­ over. Det skulle enten ske i hans egen båd eller i en båd med 12 mands besætning, som byen stillede til hans rå­ dighed.23 Af den måde, hvorpå denne i og for sig ikke særlig byrdefulde pligt omtales, er man sikkert berettiget til at slutte, at der ikke kunne blive tale om andre ar­ bejdsforpligtelser over for bispen •— men vel over for byen —. På den anden side er jeg ikke sikker på, at over­ sættelsen af stadsretten i Gamle Danske Breve har ret i at opfatte stadsrettens sidste bestemmelse som en ud­ trykkelig ophævelse af tidligere arbejdsforpligtelser.24 Når der i stadsretten tales om „daxværk quocl pro debito exigebatur“, betyder dette næppe dagsværk i almindelig­ hed, som pålægges som pligt, men formodentlig kun så­ dant dagsværk, som man havde pålagt folk, der stod i restance med offentlige afgifter. Det var kort sagt en slags afsoning af skatterne gennem tvangsarbejde, som her blev ophævet. Af særlig værdi for borgerne var den bestemmelse, som fastslog, at ingen skulle være pligtig at deltage i noget ledingstog undtagen til forsvar for bispens gods i tilfælde af angreb på dette, og det skulle da altid ske så nær ved København, at man kunne komme tilbage til