HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

Den københavnske stadsret af 13. marts 1254 ^5 byen samme dag.25 Dette værdifulde privilegium for bor­ gerne kunne biskoppen give dem uden større ulempe for sig selv. At bisper førte angrebskrige, hørte trods alt til sjældenhederne. Bestemmelsen vendte utvetydigt sin brod imod kongen, der herved blev forhindret i at udbyde leding i København, og bispen stillede sig her klart imel­ lem befolkningen og kongen på ganske tilsvarende måde, som da han nogle få år senere fritog sine mænd i ærke- stiftet for at give møde i leding, idet han begrundede denne fritagelse med, at de ikke ville kunne betragtes som kirkens mænd, hvis ikke kirken havde fri adgang til at disponere over dem efter forgodtbefindende.26 Som tidligere omtalt finder man i stadsretten kun nog­ le få regler om de enkelte forbrydelser. Derimod findes en almindelig regel, som medfører, at der indtrådte en generel strafforhøjelse for alle større forbrydelser i Kø­ benhavn. Hvis en forbrydelse efter landskabslovene med­ førte straf af en 40 marks bøde, betød dette, at den for­ urettede fik 40 mark og kongen ligeledes 40 mark. I København fik biskoppen de 40 mark, som ellers ville være tilfaldet kongen; men ved siden heraf skulle der erlægges yderligere en bøde af 40 mark, som deltes mel­ lem byen og bispen. Om de 40 mark til den forurettede hører man ikke, men denne bøde har vel været anset for så selvfølgelig, at den slet ikke behøvede at omtales. På tilsvarende måde stillede det sig m. h. t. 3 marks bø­ derne.27 Blandt de få særlige forbrydelser, som omtales i byret­ ten, findes ligesom i andre byer ulovlig handel. I løbet af middelalderen gjorde der sig jo i alle byer bestræbelser gældende for at forbeholde byens borgere detailhande­ len. En tilsvarende regel findes i stadsretten af 1254, når det forbydes gæster at opstille en skammel på torvet og sælge til skade for borgerne.28 For så vidt angik gæster­ nes adgang til at købe på torvet, gjaldt der et absolut

Made with