HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

Den københavnske stadsret af 13. marts 1254

^7

med et moderne udtryk ville kalde „Femte kolonne-virk­ somhed“ i byen, og en lignende tankegang ligger bag ved en anden bestemmelse, som forbyder, at nogen, der ikke er fra København, optræder som værge for en forældreløs eller mindreårig eller en enke uden at have erhvervet biskoppens samtykke dertil.32 Rent umiddelbart er det måske vanskeligt at se, hvilken skade der skulle opstå ved, at en af disse værgeløse personer — personae mise- rabiles, som den kanoniske ret kaldte dem — blev taget under en udenbys slægtnings værn i tilfælde af, at der ikke fandtes nogen nærmere dertil i København. Det er imidlertid næppe den slags tilfælde, bestemmelsen har for øje. Det er det værgemål for enker og faderløse, som Jyske Lov pålægger kongen, og for øvrigt i henhold til den kanoniske ret skulle varetages af de verdslige myndigheder, der ifølge Jacob Erlandsens ønske ikke skulle have nogen opgave inden for Københavns planker, i hvert fald ikke uden hans forudgående samtykke i hvert enkelt tilfælde. Med sine 17 artikler giver byretten ikke oplysning om mange af de problemer, som vi kunne ønske opklaret in. h. t. forholdene i København i midten af det 13. århun­ drede. Vi ville gerne gennem byrettens regler lære lidt om, hvorledes borgernes liv formede sig i det daglige, på til­ svarende måde, som vi er i stand til at danne os et indtryk af livet i flere af de andre byer, der har tilvejebragt en selvstændig byret. Allerede 20 år senere møder vi et by­ råd i København. Eksisterede dette ikke i 1254, og i be­ nægtende fald, fandtes der da ikke andre organer for borgerne, hvorigennem de kunne udøve et vist selvstyre? Vi hører dog i byretten om byens segl, som haves i for­ varing af to kanniker og nogle andre svorne borgere,33 og byretten selv siges at være blevet til med borgernes enstemmige råd og samtykke. Dette synes næsten med

2