HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

18 Stig Iuul nødvendighed at forudsætte en vis form for organisation. En række opgaver skal ifølge byretten løses af borgerne i samarbejde, og fællesskabet forudsættes at træffe be­ slutninger. Om andre opgaver er det foreskrevet, at bor­ gerne og biskoppens ombudsmand skal bistå hinanden, f. eks. inddrivelsen af bøder.34 Derimod synes det tvangs­ middel, som byretten omtaler, bestående i udpantning, at kunne anvendes af borgerne på egen hånd uden biskop­ pens ombudsmands medvirkning.35 Det samme gælder anvendelse af arrest på person over for modvillige debito­ rer.36 Der må altså have eksisteret visse bysvende eller lignende, som har udøvet denne eksekutivmyndighed i henhold til ordre fra borgernes fællesskab, hvori dette fællesskab end måtte have bestået. På den anden side er det ifølge byretten bispens ombudsmand, som skal holde tyven i forvaring, indtil hans sag kommer for på tinget, og herfor oppebærer han en ikke ubetydelig afgift af hver borger i byen, nemlig to penninge om året som tyve- stud ,37 Noget stort mandskab har sikkert ikke stået til bispens rådighed til opretholdelse af ro og orden i Kø­ benhavn. Byretten fastslår nemlig som en almindelig borgerpligt at komme den til hjælp, der er genstand for overfald. Undladelse af at yde en sådan bistand straffedes med ejendomsforbrydelse og betragtedes ined andre ord som en overordentlig alvorlig forbrydelse.38 Baggrunden herfor kan kun være, at de organer, som på bispens vegne skulle opretholde ro og orden i Køben­ havn, var så svage, at de i stor udstrækning måtte støtte sig til borgernes egen bistand i retshåndhævelsens tje­ neste. At byretten ikke med et ord omtaler eksistensen af et byting eller anden domstol eller overhovedet, hvorledes den dømmende magt udøvedes, er måske ikke så mær­ keligt, som det ved første øjekast kunne synes. Køben

Made with