HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

f

Stig Iuul

20

havde fundet udtryk i stadsretten, og som måske også rent umiddelbart betragtet i højere grad var i deres end i hans interesse. Ved byrettens forskellige bestem­ melser, der udelukkede kongen fra at gøre sin magt gæl­ dende i København, var borgerne blevet fritaget for ad­ skillige pligter, som kunne være byrdefulde nok. Gamle stridsspørgsmål mellem dem og bispen var øjensynlig blevet afgjort med indrømmelser, som var blevet skriftlig fikseret, og byretten bærer herigennem præg af et fri­ hedsbrev, et „Magna Charta“. Om forpligtelser over for bispen taler byretten næsten ikke. Det er borgerskabet som sådant, der i de fleste tilfælde står som den beretti­ gede over for den enkelte borger, og bispen er kun indi­ rekte interesseret i, at pligterne efterkommes. Det har øjensynlig været Jacob Erlandsen meget mere magtpå­ liggende at tilvejebringe et interessefællesskab mellem København og Roskildebispen end at søge udarbejdet et skriftligt grundlag for bispens magt over København, og dette interessefællesskab fandt først og fremmest udtryk i, at biskoppen i stadsretten trådte ind mellem indbyg­ gerne i København og kongen og i realiteten ophævede hans myndighed i byen. Korrelatet hertil var tilvejebrin­ gelsen af forsvarlige fæstningsværker omkring byen og fremhævelsen i byretten af nødvendigheden af, at fæst­ ningsværkerne til enhver tid holdtes ordentligt ved lige, med dermed følgende pålæg af arbejdspligt, rekvisitioner af byggematerialer og ekspropriationer af fast ejendom. Kunne det lykkes Roskildebispen at få gjort København til en virkelig stærkt befæstet by med et borgerskab, der i sin egen interesse var loyalt over for ham, havde den danske kirke sikret sig et militært meget betydnings­ fuldt støttepunkt i de kommende år, som Jacob Erland- sen forudså ville medføre en tilspidsning af kampen mel­ lem kirken og kongemagten. Men de drømme, han måtte

Made with