FruLucieWolfsLivseridringer

PRØVE VED

KRISTIANIA THEATER.

D en Dag, da jeg skulde ned og aflægge min første prøve paa theatret for lutter fremmede mennesker, glemmer jeg ikke saa let. Direktør B o r g a a r d og borgermester F o u g s t a d kom og hentede mig, løitnant K a l - t e n b o r n fulgte med. Da vi kom ind i foyeren, var den fuld af mennesker. F o u g s t a d havde kaldt hele personalet sammen, for at jeg skulde presenteres for dem. Det var ikke stort mod i mig dengang; jeg skjalv i alle lemmer ved at se disse fremmede, som saa saa strengt og alvorlig paa mig, og jeg følte mig meget forladt og ulykkelig ved ikke at se et eneste kjendt ansigt. Og da K a l t e n b o r n vilde gaa, tog jeg fat om hans haand og sagde: «Nei, nei, De maa ikke gaa fra mig nu, jeg kjender jo ikke en eneste her.» Grunden til at jeg var saa bange, var den, at K a l t e n ­ b o r n havde fortalt mig, at en af de danske skuespillerinder meget spydig skulde have bemerket: «Se saa, nu skal vi alle trommes sammen for at se paa «dyret», som der er skreget saa meget af.» F o u g s t a d tog min haand, gik rundt til personalet og forestillede mig for dem alle. Saa ringte klokken: prøven