KøbenhavnsIsenkræmmere_1693-1930

op. Maaske det ogsaa findes i Talemaaden: „at passe sit Kram", som jo netop betyder at passe sin Forretning. Men siden gaar Ordet Kram over til at betyde de Varer, der forhandles fra Teltet, og deraf kommer saa Betegnelsen Kræmmer for det, vi nu til Dags vil kalde en Detailhand­ ler. Indtil omkring Aar 1600 købte man saa at sige alle sine Varer hos Kræmmeren, og man skælnede iblandt de handlende egentlig kun imellem Vand-sniderne3) eller Klædebodlavet, der var Grossister, og Kræmmerlavet, der handlede med Varerne i Enkeltsalg. Naar disse Kræmmere bosatte sig fast i København, kan ikke med Sikkerhed siges; men det maa vel have været lige i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede. De hand­ lede da fra deres „Kram" eller Bod („Krambod" er altsaa en Gentagelse af det samme Ord, idet man har glemt det førstes Betydning), som enten laa i Husenes Stueetage eller til stor Géne for Færdselen var bygget ud som et Slags Bislag over Fortov eller Gade. Publikum maatte ikke komme ind i Boden, men der handledes med dem ud ad Vinduerne, der om Aftenen lukkedes med Skodder. Først omkring Aar 1700 blev disse Kram forbudt, og man ind­ rettede da Udsalgene i Stue-Etagerne. Man vil af denne Forklaring kunne forstaa, hvorledes det er gaaet til, at de tre Arter af Handlende ganske na­ turlig har haft fælles Interesser, og Isenkræmmerne derfor er kommet i Kompagni med Urtekræmmere og Sukker­ bagere. Alle Kræmmere dannede da ogsaa i 1651 „Den store danske Købmandskompagni" til Værn om fælles In­ teresser. Det havde sine Lokaler og Oplag i den sydlige 3) Vand-sniderne handlede med Silke, Klæde og Lærred. »Vand« bety­ der egentlig et Stykke Klæde. En Snider snitter eller skæ rer det til. 11