KøbenhavnsIsenkræmmere_1693-1930

tilkommer, for havde han givet En Klæder paa Kroppen, som duede noget for Frost og Kuld, saa havde man vel været samme Sygdom foruden; lian skulde ej kunne nægte, at det er jo 1% Aar siden, han gav mig et Par Hoser, han ingen Tider har givet mig noget Par Sko andre end hans afkastede Tingester, som jeg maatte gaa og sluffe udi, han har ej givet mig noget Stykke Lintøj enten for Hæn­ der eller om Hals mere end fire stakkede daglige Klude; jeg tit har været helt nødlidende for Skjorter, og en Gang, jeg nogle begærede, lod han tage et groft Blaargarnslagen itu og lod gøre to Stykker deraf. Alt, hvad jeg skulde have lidt folkelig enten paa Fødder eller andet smaat Lin­ tøj, det maatte mine Forældre alt forsyne mig med, som han dog har sig forskrevet til. Hvad de andre Klæder an- gaar, have de været saa slette, som de have kunnet, og ej nogen Tid et Stykke har bekommet end det, som han selv har taget den bedste Styrke af paa begge Sider, og siden skulde holde længer for mig end for ham". Desværre faar man ikke at vide, hvem Oldermand og Bisiddere holdt med, men man har en bestemt Fornem­ melse af, at det ikke har været nogen særlig Behagelighed at være Isenkræmmerdreng i 1698, i al Fald ikke hos Isen­ kræmmer Herman Vinberg! Af Interesse er ogsaa en Lukkesag fra 1698. Den 8. April lod Politimesteren det hele Lav sammenkalde og indskærpede dem, at de maatte have lukket alle Søn- og Helligdage og heller ikke sælge inden Døre; kort Tid efter vedtoges det, at Oldermanden og nogle „mere gode Mænd" skulde tale med Politimesteren, „at vi maatte sælge mel­ lem Prædiken, ligesom Vintapperne gør". Politiet gav da Lov til at have aabent efter Aftensang; i 1702 fik man fast