S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

Studier over Hudens Epithel-atypi ved Kræft 187 Men efter B. kan selve Tumors Vækst derimod kun foregaa ved regulære bipolare Mitoser. De asymmetriske Celledelinger gaar vistnok oftest til Grunde, men kan naturligvis tænkes at føre endnu til en anden Type. I 1) de atypiske Mitoser, i 2) den store Variabilitet mellem de enkelte Celler (som den især tyde­ ligt kan udmaales i Kærnestørrelsens Svingninger) og i 3) de udstrakte Degenerationsfænomener ser B. kun tre Led i en og samme Proces. De i Svulstcellerne optrædende abnorme Mi­ toser frembringer med deres kvantitativt varierede Kromosom­ fordeling Celler med meget forskellige Kærnestørrelser, men det drejer sig her overvejende om Celler, der har mistet den oprindelige Svulstcelletype og frembyder Typer af kun be­ grænset Leveevne. Hvad nu Huden angaar, ser Nom icos ’ omtalte Undersøgelser saaledes ud i skematisk Sammendrag (det drejer sig som sagt om Gennemsnittet af Maalinger af den „fremherskende“ Stør­ relse, hvad der ved Sammenstilling med den her senere med­ delte Fremgangsmaades Resultater maa erindres, da altfor nøje Sammenligning altsaa ikke kan foretages). Kærnemaalene (Længde og Bredde) er for Jævnførelsens Skyld omsatte til den her iøvrigt brugte Enhed (Maalestreg), der er lig med 0,75 Mikromillimeter. Normal Hud : 1 1 X 9 Granulomer og Papillomer: 13 X 19 Carcinomer: 15 X 11- Der maa føjes den supplerende Bemærkning til, at N. i henved Halvdelen af Tilfældene gør opmærksom paa, at der sam tidig ogsaa er meget større Kærner. Det er mindre væsentligt at diskutere, om maaske enkelte af N.s 26 Tilfælde skulde høre til en anden Type end det almindelige „spinocellulære Carcinom“. De simple atypiske Proliferationers Tilbøjelighed til at indtage en Mellemstilling gør alligevel Gennemsnittet af den „ fremherskende “ Kærne­ længde uanvendeligt som absolut gældende diagnostisk Hjælpe­ middel i en Del Tilfælde, som det vil fremgaa ved nøjere Eftersyn af N.s Tal, og som jeg ogsaa selv senere vil paapege.