S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

Forandringer i Hudens elastiske Væv 201 Den gullige Farve er dog ikke indskrænket til Ansigt og Hals. Saaledes fandtes hos en 70-aarig Murer med Lupus eryth. paa Haandryggen, hvor der var tydelig Atrofi af Huden, der var tynd og slap, hist og her uden Forbindelse med Ar, mindre Partier (et maalende 0,5 X 0,2 cm) med tydelig gullig Farve. Lignende Forandringer som de, der findes i det elastiske Væv med tiltagende Alder, kan ogsaa paavises saavel klinisk som histo­ logisk ved forskellige mere eller mindre pathologiske Tilstande. Inden vi gaar over til Beskrivelsen heraf, skal korteligt omtales, hvad vi forstaar ved det elastiske Vævs Degeneration: Som bekendt har Unna (i „Histopathologie der Haut“ 1894) ud fra biokemiske og morfologiske Forandringer i Elastinets Forhold i Corium, væsentligst ved de senile Forandringer i denne (især i Ansigtshuden), men ogsaa ved andre degenerative Processer, ment at kunne afgrænse særlige Former af Degene­ ration af Elastinet: Elaciti, der i Modsætning til det oxydofile Elastin farves af basiske Farvestoffer, men iøvrigt morfologisk væsentligst har Elastinets Karakter, Collacin, der „forener Kollagenets Form med Elacinets Farvelighed“, og Kollastin, en Elastin-Kollagenforbindelse, der strukturelt viser Sammen­ hæng med præexisterende Kollagentraade, men tinktorielt har Elacinets basofile Egenskaber. Denne i sig selv noget kunstige Inddeling har Unna dog siden væsentligst forladt, omtaler den heller ikke i „Biochemie der Haut“ fra 1913; personligt har Unna ogsaa overfor den ene af os ( K issmeyer ) betonet, at han nu ikke lægger Vægt paa disse Forskelligheder i det degenererede Elastin. Naar der i det følgende er Tale om „elastisk Degene­ ration“, forstaas herved væsentligst morfologiske, strukturelle Forandringer. Disse viser sig under to Hovedformer: dels en paafaldende Rigdom af elastiske Traade, baade fortykkede (undertiden rosen- kransagtige) og ganske fine, i ejendommelig sammenkrøllede Bundter, som man bedst kan betegne som „krølhaarlignende“, en Forandring der oftest er ledsaget af Sprængning og Knæk af Traadene ( Dariers Elastorrhexis), dels som amorfe, stærkt tingible Korn eller Klumper. Disse to Forandringer kan findes sammen, men hyppigt finder man den ene Form alene. En af de Forfattere, der mest indgaaende har beskæftiget sig med disse Problemer, er Juliusberg (1902), der S. 131 resumerer sine Undersøgelsers Resultater paa følgende Maade: