HammerichEtLevnetsløb

96 Mine forældre havde i det hele megen glæde af den tid, Hendersons tilbragte i Danmark. Moder spillede og sang for dem , lærte fru Henderson også en i England lidet kændt kunst, a t strikke; og hun og den fromme, elskværdige Englænderinde blev som én sjæl og ét hjærte. Det venskab har selv ikke døden gjort brud på. Mig ho ld t fru Henderson af og fortalte mig mange gange historien om sin broder, der faldt som helt for sit fædrene­ land i Spanien. Hun mærkede, hvor den tiltalte mig. Senere tra f jeg dem i London og bode, så længe jeg var der, i det gæstfri hus. Hendersons blev ikke de eneste kristeligsindede ud ­ lændinge, som viste sig hjemme. Selv en Kvæker kom til os, dog kun på en dags tid. Mest indtryk på mig gjorde T h o l u c k , om han kom før eller efter moders død, husker jeg ikke. Som hélt ung lektor i teologien havde han med en tysk licentiat taget over til Køben­ havn; han gik endnu med studenterhue. Det var, for­ talte h an , skildret ham som et Sodoma, hvori dog en eneste retfærdig bode, Reuss, forstander for b rød re­ menigheden. Reuss bragte ham til min fader og onkel Boesen. Han opholdt sig i staden flere dage, tråd te også i forbindelse med adskillige andre af dem, han søgte, „Kristne af den gamle observants“, og fand t, a t København var bædre end dets rygte. Selv dansk lærte han med sine usædvanlige sproggaver. Jeg har siden adskillige gange været hos ham i Halle, hvor han h a r modtaget mig yderst forekommende, ta lt dansk med mig og stadigt haft interesse for Dan­ mark. For 80 år siden rejste han a tte r til København og var en dag hos min fader. Fø rst da den slesvig- holstenske sag kom op, blev han koldere, og sidste gang, jeg var hos ham, for 16 år siden, modtog han mig ikke længer med den kærlighed, som tidligere. Mine forældre så mig, da jeg nu voxede til, gærne inde i stuen, når de havde sådanne gæster; jeg kunde