HammerichEtLevnetsløb

123 „nej, sådan t noget vil vi ikke tåle!“ „Ja så“, råbte modstanderne, „nu bliver det nok farligt! Dér er ban med, den Glumsøbjørn (Tryde), og så Jøden!“ Kampen med næverne åbnedes, den var ikke lang, men afgørende, og sejren vor. F ra den tid var de anderledes varsomme med drillerier. Hvad man nu ellers vil dømme om disse tilstande, en følge af de opløste forhold i skolen, kan man i alt fald ikke nægte dem betydning for karaktérudviklingen. I en streng t ordnet skole, hvor alt går efter snoren, kan p e r s o n l i g h e d s l i v e t let sløves, ja ligesom slumre ind. Her derimod føjede alt sig, så det måtte holdes vågent. To gange om året var der fest både for lærere og elever, om vinteren holdtes bal, om sommeren kom vi i skoven: sådanne fester hørte i andre skoler til sjælden­ hederne. P å ballet kunde jeg ikke danse med, men det morede mig alligevel. Og s k o v t u r e n står i fuld glans, den gik altid ud til Charlottenlund. Til vogne kændte vi ikke, selv de små måtte med botaniserkassen på ryggen, trave fræm og tilbage ad strandvejen, hvor man snart sank i sand over støvlerne, snart hylledes ind i en støvsky; des lifligere smagte skovskyggen og natter­ galens sang. Så blev der leget røver, kæmpet sammen i to hære, kun første klasse holdt sig fornæmt tilbage. Nuværende pastor Fenger ved Frelserskirke, der var lærer, udmærkede sig som røverkaptajn eller general, han førte altid den ene hær, og ham var det ra rt at tjæne under. Gærne kom tidligere elever, som nu var voksne mennesker, ud med hen på eftermiddagen, jeg har selv været i det tilfælde. Vi studenter sluttede da dagen med et lille gilde, hvor grænsen ikke blev overskreden. En eneste gang skete det, så vidt jeg husker, og det med den alvorlige Ley, der ellers aldrig skejede ud; men punchen var løben ham i hovedet, og jo længer vi gik hjemefter, des værre