HammerichEtLevnetsløb

161 Hvo skulde troet det? Han, der talte så strenge ord om verden, var dog i grunden et meget verdenskært menneske; det kunde man tage og føle på. I sin ung­ dom havde han givet sig lidt af med fysik og skrevet en afhandling om et fysisk æmne; „og den“ , fortalte han jævnligt med stor selvbehagelighed, „den havde H. C. Ørsted læ st, derpå omfavnet ham og kaldt ham sin m ester“. Som præst kastede han sig over den indbyrdes undervisning, F rederik den 6tes kæphest, og drev den med stundesløs, latterlig ivrighed, for op og ned i skolen og på gymnastikpladsen, ja kommanderede selv drengenes eksersits og k latring , noget, der stak så stæ rkt af hos en Pietist. Hvor var han ikke lykkelig, når kongen kom til Kolding! Han fik straks foretræde og vendte gærne hjem derfra, strålende over hele ansigtet og med det ud råb : „i dag var kongen igen så overmåde nåd ig !“ Ved en sådan lejlighed snøvlede han mere end sæd­ vanligt. Denne majestætens overvættes nåde gjorde ham både til ridder og danebrogsmand, det var dengang ingen anden landsbypræst i hele landet. Også mod andre højtstillede tede han sig formeligt krybende. En del kundskaber havde han, men ikke spor af nogen højere, endnu mindre nogen videnskabelig dan­ nelse; kun sjælden så man ham læse. Overtroisk var han derhos i høj grad og fuld af krøniker om spøgeri i den gamle præstegård, om kugler, som trilledes dér på loftet ved midnat, om skrigende ugler og en lille præste­ mand, der viste sig, nå r et menneske skulde dø. Endelig havde han noget sødladent, jeg ikke syntes om; i det hele var der altså visse skyggesider ved samlivet med min gode onkel. Det satte man sig imidlertid let ud over, når man var fri mand, og fri gjorde min hest mig. E t landsby­ barn gør sig ikke let forestilling om, hvor lykkelig jeg 11