HammerichEtLevnetsløb

163 karlen gjorde regning på sin „blå m and“, en tobaks­ kardus fra Haderslev, når han hilste mig: „velkommen hjem fra m arked!“ I Kolding, hvor de, når jeg gik ned ad gaden, kom til vinduerne og skulde se „den Københavner“, tog jeg ellers mest ind til stadshauptmanden, faders gamle handelsven. Dér var i butiken en kvælende dunst af allehånde varer, og fuldt med bønder, som snakkede op og købslog, så fuldt, a t, som de sagde, „den ene ikke kunde spytte for den anden“. Hvert øjeblik hørtes bods­ svendens hæse, ensformige råb : „skal det så være en snaps i købet, Ole Nilsen? Den er k ra b a t!“ „For jer, Per Knudsen, er det jo en bitte sk rå, ikke sand t?“ „Å slå nu til, lille Maren, og lad det ikke blive til løgn ! Sikken en kop, den er da ikke så meget tåbelig! Og billigere får hun den, katten ta ’ mig, ingensteds!“ Det morede mig at stå og høre på, og inde i stuerne traf jeg gærne en gammel lansenéroffisér, der havde tjænt sig op fra menig; han fortalte med liv og lyst om krigen 1813. Også min onkel kunde fortælle om fægtningen mellem Kosaker og dragoner i Vonsild, han mærkede den pris, jeg satte på det slags efterretninger. Heller ikke hørte en tu r til K r i s tj a n s f e l t til sjældenhederne. Det ligger dér yndigt, et fredens bo, ved foden af Kobjerget, midt i en naturlig engelsk p a r k ; så lader det sig til syne med de klosterlignende byg­ ninger, og så er det a tte r borte bag trægrupperne. Jeg kom på „salen“ (kirken), på de store korhuse og studerede menighedens indretninger. Den gjorde da et dobbelt ind­ tryk på mig og gør så endnu: et idyllisk tiltrækkende, og et frastødende, når jeg ser hen til det småsind, det forknytte, åndeligt usunde væsen, hvoraf her er så meget. Helst dvælede jeg ved de vemodige minder om min moder, for fire år siden levede hun endnu. På „guds­ ageren“ uden for byen ligge gravene snorlige, i rad og orden, og på hver en lille hvid marmorplade med 11 *