HammerichEtLevnetsløb

188 Jeg ser endnu Martensen som opponent. Præses Kragerop h a r fået noget at tænke på af ham og véd ikke, hvor han skal rede sig; Martensen står med det lune smil, slår på dåsen, tager sig langsomt en pris, vænter, vi le alle, præses er som tilintetgjort. E t andet optrin! Martensens glimrende fægtemåde ha r ødelagt en påstand af mig om Schillers Räuber, forgæves havde jeg værnet om den til det yderste, men til ordkampen duede jeg ikke sønderligt, mine tanker klarede sig ikke hu rtig t nok. „Ja, ja ,“ sagde Ley, „hver mand har sit, og Hammerich h ar nu det, som ju st fejler Martensen; det bruser lidt i ham, hvor tø r han end kan være. Vilde vi lægge dem begge sammen, fik vi en hél karl ud af det.“ Jeg var glad og kastede mig stolt hen i sofaen, min ære var reddet. Ley havde ellers, siden vi andre blev modnere med alderen, ta b t sin indflydelse, hans tanker faldt alt for tit i det tågede. Martensen med sin afgjort videnskabelige n a tu r med­ delte os, hvad der var gået op for ham, et stæ rk t ind­ tryk af videnskabens magt. Til gengæld kunde vi byde ham følelse for det folkelige, og minbroder og jeg polerede hist og her på hans væsen. Han deltog, når vi som frivillige blænkere gav et lille plaf med i den kirkelige kamp. Mynster havde, husker jeg ikke fejl, ho ld t en prædiken, der så ud som et angreb på Grundtvig. Vi havde da skrevet en opfordring til ham om dens ud ­ givelse og undertegnet os „flere teologiske studen ter“, hvorefter opfordringen afleveredes af L au ren t på adresse­ kontoret. Man vilde dog ikke trykke den i avisen, inden navnene på disse studen ter meddeltes redaktionen. Laurent meddelte dem altså, men det syntes Martensen ikke havde været nødvendigt og var slet ikke til freds med. Da teologisk månedsskrift hørte op, udarbejdede blandt andre Martensen og jeg i foreniug et stykke af registret. Vi kom i det øjemed sammen også hos ham,