HammerichEtLevnetsløb

28 fader havde den bædste lejlighed til a t anbefale mig til hans nåde, og gjorde det alligevel ikke. „Men hvad stak der dig dog, Hamm erich,“ sagde moder hæ ftigt; „hvorfor sagde du ikke et eneste ord til kongen om drengen?“ „Nej, det skulde jeg sandelig nok vogte mig for! Hvor let kunde han ikke have faldet på a t love ham portepéen, når han først blev stor. Og den vej skal han aldrig gå med min gode vilje.“ „Ja så, tro r du det? Det var ellers skade, a t F rederik stod dér for dem og så så dum ud og gabede!“ Dermed glattede hun ved min krave og pyntede lid t på mig. Tit havde jeg hø rt vore piger tale om komedier og maskerader, og af og til gik også mine forældre på komedie. Jeg gjorde mig de æventyrligste forestillinger om den herlighed, der ved sådanne lejligheder åbnede sig for en. Så rykkedes den mig nærmere. En af vore hu sboere, en jødisk mægler Andrade, holdt maskerade oven på. Vogn på vogn kørte fræm, maskerede gæster gik op ad trappen , pigerne tittede efter „de smavse“ gennem døren, musiken lød, dansen begyndte, og pigerne fik til sidst lov til a t komme inden for og se et glimt af balsalen. Hvad havde jeg ikke givet, hvis jeg havde m åttet være med! E llers var jeg bange nok for den mand, han var så stor og svær, og hvert øjeblik hørte man ham buldre løs forfærdeligt, det hed sig, „de sloges hos jødens“ ; men nysgærrigheden havde nu drevet frygten ud. Jeg fik imidlertid ikke lov af mine forældre til at se den stads. Derimod blev en anden fornøjelse mig tillad t. F ader havde, véd man, som student skaffet sig et verdensteater, og han blev ved at more sig dermed; han snedkrede oppe på loftet, lavede en sø, som ordenligt kunde slå bølger, malede kuliser, hvorved hans ven, po rtræ tm aler Camradt, hjalp til, også udklippede han figurer af pap, som kunde gå, hestfolk, fodfolk, både, skibe. Endelig var sagen moden, og familjens unge mennesker skulde