HammerichEtLevnetsløb

65 mellem kålen i haven, om indbrud og overfald. Det faldt i min smag. Så, husker jeg, blev der gærne med ét et sty r, når m idnat nærmede sig, og de unge damer m åtte af sted over hals og hoved. Ved tolvslaget drønede næmlig hængslerne på Vesterport, og nøglerne drejedes rund t og bragtes op til hans majestæt selv på Amalienborg. For det meste kom de åndeløse i det alleryderste øjeblik, men slap dog ud. En enkelt gang m åtte der skaffes husrum til dem hjemme hos os. F ader var en kærlig fader, men havde ikke det rette greb på, hvorledes en barnesjæl skal tages; han tænkte, det m åtte værebædst for mig, når jeg bare ret tidlig kom til a t lære noget for alvor. Og de fleste den gang tænkte som han, i alt fald frarådede ingen af hans venner ham det. Som følge heraf blev jeg ligesom sa t i drivhus: for tidlig kom jeg til latinen og græsken, for tidlig blev jeg student. Alt lærte jeg let og godt, men jeg var på hvert trin ikke moden til a t høste gavn nok af det læ rte,gærne var jeg tre , fire år yngre end mine kammerater. En sådan opdragelse er ikke sund, og jeg tak k e r min Gud, den endda ikke gjorde mig til åndelig krøbling, tidlig moden, men ormstukken. Nu blev udslaget kun det: det lod, som var jeg meget tidlig oppe, og dog modnedes jeg først sent. Det ligger vel så i min natur, og den gik altså til sidst af med sejren alligevel. Lige som jeg havde fyldt mit ottende å r, gav man mig Badens l a t i n s k e grammatik i hånden , og jeg­ m åtte deklinere mensa, lære mine ram ser: ala en vinge, alauda en lærke. Det faldt en del tungere, end da fader for spøg lærte mig det allerførste latin: oculus, et øje, thorax, en trøje; 5