HammerichEtLevnetsløb

82 Vor egen gård, no. 5 i Nybrogade, hørte ikke til det m indst mærkelige. Den gik også ud til Snaregade og var en gammel gård, med gavl, trap p e r op og ned og krinkelkroge. Da fader købte den , stod endnu et træ uden for, med bænk under, hvor den forrige ejer havde siddet og røgt sin aftenpibe: så hyggeligt havde man det den gang i København. Nu var herligheden borte. Gårdspladsen var snæver og skummel og med en meget høj mur skilt fra naboens. For os var den im idlertid sto r nok, når vi legede soldat eller tagfat, eller lavede snemænd, kørte med slæde, eller stoppede for rendestenen, så den svømmede over og under det stolte navn, jeg gav den, canal rang du statu (fransk omdannelse af ordet rendesten), bar briggen med det danske flag til kamp og ære. F ra den side var der in tet i vejen, des mere der­ imod fra faders side. Hvert øjeblik bankede han på ruden: så m åtte vi ikke spille bolt for rudernes skyld; så stod vi med støvlerne i en vandpyt, at se, hvor dybt vandet var; så måtte vi ikke løbe så stæ rkt, vi kunde jo falde og brække benet. „Dér ligger han såmænd så lang han er; tænkte jeg det ikke nok!“ Han ængstedes over a lt; når der stak en nål i pigernes kjole, tog han den fra dem, hvor let kunde den ikke falde i maden. Med sådanne konfiskerede nåle fyldte han en hel nåle­ pude, der havde sin plads på kontoret. Gårdens øvrige herligheder: rotterne, pakstuen, pak­ loftet med tekasserne, snedkervæ rkstedet oppe, har jeg omtalt, så vel som dueslaget. En af kontoristerne, den nu afdøde grosserer P. Groth, var dueelsker, og han og fader havde i forening tøm ret det sammen på det øverste loft. Mangen glad time tilbragte vi børn dér, så på, nå r de hissede varer op fra gården med en vinde — en gang blev min broder hisset med —, eller vi hjalp til at fodre duerne og deres nydelige små unger. Og hvilken fryd, når vor flok en gang imellem lokkede en