HammerichEtLevnetsløb

84 kænder kun ét, om en af de forrige ejere, der om natten spøgede i vor sal. Vi børn hørte im idlertid andre spøgelsehistorier af folkene, og vi kunde gyse derved „og få gåsekød“, men mørkrædde var vi alligevel ikke bievne. Tvært imod, jeg klædte mig af og til om aftenen i et lagen som bussemand, tog plads bag døren og kyste den ene pige, som hver gang gav et hvin i højen sky. Ikke des m indre var fader noget i tvivl, da han første gang skulde vise os en late rn a magica; vi kunde jo let lade os skræmme. I det mørke værelse var et hvidt lagen ophængt langs væggen, på bordet stod laternen, den blev afdækket. Hvilken mængde naragtige skikkelser tra k dér ikke op og hilsede os fra lagenet! Vi lo og trampede. Men så skiftede forestillingen: det var døden, benraden med sin le, det var spøgelser, som rejste sig af graven og opførte en rangiende dans. For indtrykket af dem var det nu, fader navnligt frygtede, til den ende ledsagede han forevisningerne med nogle vel mente ord. „Det var pu re, bare fantasi alting; måske havde det været rettest, slet ikke a t lade os se sådan t noget, men han havde nu tillid til vor gode, sunde forstand.“ Jeg tror, fader kunde have sparet til­ talen, i det m indste drømte jeg ikke den n a t om spøgerier, søndagsbarn er jeg ikke. Det her meddelte vil måske oplyse, hvor tidligt jeg havde øje for det, man i kunstverdenen kalder „ g e n r e t “. Det var en hel lille verden, som efterhånden afslørede sig for mig. Den prægede sig dybt ind i min unge sjæl, m åtte gøre det, og fyldte den med stemninger og billeder af alle slags, burleske, tragiske, idylliske, romantiske. Dertil føjede sig endnu to forestillinger. Den ene var fra Holger Danske, om Morganas feslot, om lejret af løver og hugorme, men usigelig dejligt. Den anden var sanket sammen fra flere sider, om troldmanden, naturligvis med sin stav og velkændte kåbe, og om hans værksted: en gotisk hal, fuld af kolber, digeler og re to rter, ånder i