HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

QQ Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen fulde Paaklædning fra Klubbens ældste Tid og dekrete­ rede, at der skulde „rides i Knæbenklæder eller Ga- mascher og Hue“.134 — Men D.B.C.s Ledelse blev ufor­ trødent ved med Forsøgene paa at gøre noget ud af Klub­ turene i Begyndelsen af 1890’erne. I April 1890 opstil­ lede den et smukt Program for Aaret, omfattende tolv Ture, dels hurtige, der skulde gaa til fjernere Steder saa- som Odense, Frederikssund og Fakse, dels langsomme, der holdt sig til Byens Nærhed, f. Eks. Farum, Frederiks- dal eller Hørsholm. Men der mødte til Stadighed kun faa eller ingen Deltagere. Dette triste Faktum fik D.B.C.s nye — i Efteraaret 1890 valgte — og energiske Formand Overretssagfører Emil Staal til at skrive et Opraab i „Cycletidende“ i April 1891, hvori han fastslog K lubtu­ rene som Sommersæsonens Hovedopgave og kraftigt op­ fordrede til stor Deltagelse i Turene. Dette Opraab gav Anledning til en venskabelig D iskussion, idet Staals Kol­ lega Viggo Lachmann imødegik hans Opfattelse af Klub­ turenes Betydning og gav den nærliggende Forklaring paa deres ringe Succes, at Folk hellere vilde køre ud med nogle faa Venner, som de vidste, at de passede sammen med „ikke blot i Benkræfter, men ogsaa i Tænkemaade“ . Men det samme Nummer bragte et m indst lige saa til­ talende Program som det forrige Aars for Klubturene, idet der adskillige Gange var fastsat to Ture, en hurtig og en langsom , til samme Dag, saa at der rigtig skulde være noget at vælge imellem. Og i Bladets følgende Num ­ mer hævdede Staal i et Svar til Lachmann det vedbli­ vende som Cykleklubbernes „Pligt at arrangere mange og gode Klubture“ og lovede, at D.B.C. i hvert Fald skulde gøre sit i denne Henseende. Alt dette skete i S lut­ ningen af April, og allerede midt i Juli maatte D.B.C. meddele, at man nu havde opgivet de for Sommeren an ­ 134) Ct. 1891.88.1.