HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

294555714

101 Københavns Kommune

H I STOR I SKE MEDDELELSER K Ø B E N H A V N U DG IV N E AF KØ BENHAVN S KOMM UNALBESTYRELSE VE D S V E N D AAK JÆR KONST. STADSARKIVAR

F JERD E RÆKKE • I. B IN D HÆFTE 1—2

KØBENHAVN I KOMM ISSION HOS G. E. C. GAD 194 7

ORGAN FOR SELSKAB FOR STADEN KØBENHAVNS H ISTO R IE OG TOPOGRAF I

HISTORISKE MEDDELELSER OM K Ø B E N H A V N

H I STOR I SKE MEDDELELSER OM K Ø B E N H A V N UDG IVNE AF KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSE VED SV E N D AAK JÆR STADSARKIVAR

F JERD E RÆKKE • I. B IND

KØBENHAVN 1 KOMM ISSION HOS G. E. C. GAD 1947— 49

KØBENHAVNS KOMMUNEB IBL IOTEKER H Q V £ *tø i& L IO T 5 K £ r

I f . j J c . H - i

r . 1-

ORGAN FOR S E L S K A B FOR S T AD E N K Ø B E N H A V N S H I S T O R I E OG T O P OGRA F I . Cvjk )

C. A. J ø r g e n s e n . B o g t r y k k e r i K ø b e n h a v n

I N D H O L D AFHANDLINGER M. M.

Side Oberstløjtnant Chr. Bokkenheuser: Victor Krohn. Kastellets historieskriver. 2. december 1859— 17. ju li 1946 ...................... 121 Arkitekt Charles Christensen: Topografi og videnskab. Nogle betragtninger ................................................................................................ 125 Bibliotekar, dr. phil. A lbert Fabritius: Lidt om Københavns handel 1660— 1680. En forstudie ...................................................... 349 Museumsinspektør, mag. art. Chr. Axel Jensen: Københavns bymuseum 1945. Forord ......................................................................... 256 Arkivfuldmægtig, cand. mag. Else Margrethe Kjerrumgaard- Jørgensen: Københavnsk cyklism e i det 19. århundredes slutning. I. Cyklen ................................................................................................. 53 II. Cyklisterne ......................................................................................... 64 III. Cyklen i erhvervslivet ............................................................... 176 IV. Cyklen i trafikken ........................................................................ 202 V. Væddeløbssporten ........................................................................... 396 VI. F rihjulet ............................................................................................. 451 Dr. phil. Torben Krogh: Fra Bergs hus i Læderstræde til Ko­ m ediehuset påKongens Nytorv ......................................................... 457 Gymnastikinspektør, oberstløjtnant H. P. Langkilde: Holmens provstegård ................................................................................................... 1 Cand. mag. Knud A. Larsen: Bopladsfund fra stenalderen på Frederiksholm ................................................................................. 137 Museumsinspektør Steffen Linvald: Københavns bymuseum 1945 .................................................................................................................. 257 — Stockholm s stadsmuseum . En redegørelse for dets tilb li­ velse, indretning og arbejdsmark. En sammenligning med Københavns bymuseum .......................... 276 — Københavns bymuseum 1946 og 1947. Erhvervelser og iagt­ tagelser ........................................................................................................... 586 5 0 0 3 9 5 1

f

Side

Dr. phil. Georg Nørregaard: Fæ lles værkstedsregler i jern­ industrien ...................................................................................................... 567 Redaktionssekretær, cand. polit. Ernst P riemé: De indvandrede skrædere. Træk af det københavnske skræderlavs historie 626 Arkitekt Alexis J. Prior: En atelierbygning for malere og b il­ ledhuggere. Bredgade nr. 33 ................................................................ 10 Borgmester Arne Sundbo: Generalmajor H. U. Ramsing. 13. marts 1868—20. januar 1946 ...................................................... 117 Museumsdirektør, dr. phil. Helge Søgaard: Danmarks gamle hovedstad ....................................................................................................... 555 D irektør f. Direkt. f. stadens alm. øvrighedsforretninger, cand. jur. Sigurd Thorsen: Københavns vagtværn1944— 1945 ... 313 — Det kgl. Opfostringshus og Den ThorupskeStiftelse før og nu ............................................................................................................. 609 Overlæge, dr. med. FY. Tobiesen: Om Caroline AmalieThielo. III 604 SMÅSTYKKER 1. Et Nyhoderhjem fra 1840’erne. Af museum sinspektør Signard Skov .............................................................................................. 131 2. 4—7. Af en politim ands dagbog. Af J. C. S 133, 309, 454, 606, 665 3. Om Carl Baggers københavnske logiværtinde. Madam Do- rothea Koefoed. Af kontorchef H. G. Olrik ............................... 303

B I L L E D F O R T E G N E L S E ------------------------------------------------------------ Side Skitse, der viser beliggenheden af Holmens provstegård i for­ hold til naboejendommene ................................................................. 3 Skitse over Holmens provstegårds underste etage .......................... 5 Bredgade nr. 33 ............................................................................................... 11 H. P. Prior ........................................................................................................... 13 A telier i haven til Bredgade nr. 33 ...................................................... 14 Kort over Bredgade nr. 33 ............................................................................. 17 Lauritz Prior ...................................................................................................... 20 Carl Bloch ............................................................................................................ 22 V ilhelm Petersen ............................................................................................... 23 Lauritz Prior: Forarbejder til relieffer til atelierbygning i Bredgade nr. 33 ........................................................................................ 27 Ludvig Abelin Schou ...................................................................................... 31 A telierbygning i Bredgade nr. 33 i 1886 ............................................. 34 Anton Dorph ...................................................................................................... 36 Kort over Bredgade nr. 33 med omgivelserca. 1870 ........................ 43 Carl Bloch: Konen med spurvene. Maleri 1886 ............................. 45 P. S. Krøyer: Musik i atelieret. Maleri ................................................. 47 Gårdinteriør fra Bredgade nr. 33 omkr. 1870 ................................... 50 Laur. Prior: H. P. Prior. Buste 1876 ................................................... 51 Safety, Humber med krydsstel og massive ringe ........................ 54 Safety, Humber med diamond-stel og luftringe ............................. 55 Damecykledragter 1895 ................................................................................. 79 Tegning af cyklist og fodgænger. 1895 ................................................. 83 Jens Lund: Cyklende blom st. 1899 .......................................................... 84 J. Liibschitz: Sportsmænd i skoven. Maleri 1886 .............................. 111 Omslaget til „Byens Fædre eller Sommerrevyen 1895“ ................. 113 Paul Fischer: Tegning i Klods-Hans nov. 1900 ............................. 115 Generalmajor H. U. Ramsing ................................................................... 117 Oversergent Victor Krohn ............................................................................ 121 Københavns segl 1296 ...................................................................................... 125 Marie Thomsen: Nyboderstue. Tegning ................................................. 132

Side

Kort over Frederiksholm med angivelse af steder, hvor der er gjort stenalderfund .................................................................................. 143 Plan over den udgravede del af stenalderboplads på Frede­ riksholm ........................................................................................................ 147 Snit gennem stenalderboplads på Frederiksholm .......................... 149 Stenalderredskaber fra Frederiksholm (E rtebøllekultur) ............. 151 Stenalderredskaber fra Frederiksholm (Dolktid) ........................... 159 Kort over bopladsudgravning på Frederiksholm ............................... 167 Kort over boplads på Frederiksholm ...................................................... 168 Stenalderredskaber fra Frederiksholm (Dolktid) ........................... 171 Brudstykke af økse fundet på Frederiksholm ............................... 172 Spiralarmring af bronze fra Frederiksholm ....................................... 173 Bronzebeslag til bælte fra Frederiksholm ....................................... 174 Brudstykke af støbeform fra Frederiksholm .................................... 175 Alfred Schm idt: Fra cykeludstillingen 1897 .................................. 198 Alfred Schm idt: Velodrom på cykeludstillingen 1897 ............... 200 Em il Staal ............................................................................................................ 225 B icyklister i T ivoli i begyndelsen af firserne .................................... 231 Oscar Hansen ....................................................................................................... 238 K rudttårnseksplosionen på Østervold 1779. Akvarel ...................... 259 Borgervæbningsparade på Kongens Nytorv ca. 1770. Akvarel ... 261 H. G. F. Holm: Rygård på B ernstorffsvej.Akvarel ca. 1830 ... 263 Thorvald N iss: Hjørnet af Vestervoldgade ogNyKongensgade. Maleri ca. 1890 .......................................................................................... 265 Malerlavets skænkekande fra 1777 ........................................................... 270 Tallerken fra Fourniers fabrik ................................................................ 271 Stockholm s stadsmuseum ............................................................................. 277 Trappeparti fra Stockholm s stadsmuseum ........................................ 279 Stadsantikvariens kontor. Stockholm s stadsmuseum ...................... 281 Trappeparti fra Stockholm s stadsmuseum ........................................ 283 Interiører fra Stockholm s stadsmuseum ............. 285, 287, 289, 290 Stockholm s stadsmuseum s billedarkiv .................................................. 292 Karreen Cepheus før sanering ...................................................... 295 Karreen Cepheus efter sanering ......................................................... 297 Omvisning i Stockholm s stadsmuseum .................................................. 301 Vægterkorpset i funktion .............................................................................. 319 Ledende vagtvæ rnsfolk ....... 323 Vagtværnspatrouille .......................................................................................... 335 D. B. C.s første bane i Ordrup .................................................................... 399 Damecykleløb 1898 ............................................................................................ 401 Lisette og Carl Ingeman-Petersen ........................................................... 403 Søstrene Thorup ................................................................................................... 405

Triplet ...................................................................................................................... 407 Christian Ingeman-Petersen ........................................................................ 408 Johanne Jørgensen .......................................................................................... 413 Stjerneløbets rute 1895 ................................................................................. 447 Susanne Lindberg ............................................................................................... 449 Peter Cramer: Titelkobber til „Mariane eller det frie Val“. 1757 457 Kopi af det æ ldste Dannebrog ................................................................... 586 Heinrich Buntzen: W instrups mølle. Maleri 1829 .......................... 589 Edvard Lehmann: Gadescene ved fakkelskin. Maleri 1834 ........ 592 A. W. Boesen: Udsigt over Ravelinen og Glaciset uden for Nør­ report. Maleri 1837 ................................................................................. 594 Udsigt over det gam le banegårdsterræn. Maleri ca. 1875—80 ... 596 P. Rostrup Bøyesen: Parti fra Borups Allé. Maleri ca. 1920 ........ 598 Knud R aaschou-N ielsen: Den tyske flygtningelejr på Kløver­ marken. Maleri 1947 ............................................................................ 599 I. C. Conradi: Projekt til Opfostringshuset ..................................... 609 Tallotteriet trækkes ......................................................................................... 617 Side

HOLMENS PROVSTEGAARD Af H. P. LANGK ILDE

P aa ældre Billeder af Kongens Nytorv1 vil man paa det Sted, hvor nu Erichsens Palais (Handelsbankens Hovedkontor) ligger, finde en anselig Bygning, der har Facade mod Holmens Revier og Gavlen mod Torvet, mens en noget lavere Tværbygning strækker sig fra Ho­ vedfløjen over til Laksegade. De forskellige Billeder stemmer ikke helt overens med Hensyn til Anbringelsen af Porte og Vinduesrækker, men det Hovedindtryk, de giver, er overalt det samme: en Bygning af ret prunk løst Ydre, men af saa anseligt For­ mat, at den nødvendigvis maatte falde i Øjnene, naar man fra Torvets nordlige Del vendte Blikket mod Syd, mod Charlottenborgsiden. Bygningen kaldtes „Arent Berntsens2 Gaard“ og var bygget omkring Midten af det 17. Aarhundrede. Der var egentlig to Gaarde, sammenbygget til et firlænget Kom­ pleks. I Grundtaksten af 1668 staar de anført som en Enhed under Ejeren Arent Berntsens Navn blandt Byg­ ninger ved „Gammell Øster wold“, men Grundtaksten 1689 viser os Ejendommen delt i 2: den nordligste og 1) Af saadanne Billeder tillægger Sagkundskaben i øvrigt kun to selvstændig Værdi: et Stik fra det 18. Aarhundredes Begyndelse af Marselis og et fra 1750 af Johan Jacob Bruun. 2) A. B., Forfatteren af „Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlig­ hed“, var en lang Aarrække Byskriver og senere Baadmand i Kbh.

2 H. P. Langkilde største Del er af Arent Berntsens Enke afhændet til Kammeradvokat Suckow, mens den sydlige Del er blevet Embedsbolig for Holmens P ro v s t.3 Præsterne ved Holmens Kirke havde lige fra deres Embeders Oprettelse „nydt fri Vaaning iblandt Hs. Maje­ stæts Skippere“, altsaa boet frit et Sted i Skipperkvar­ teret Nord for Kirken. Ved Skøde af 23. Juni 1687 bl/ev den ovenfor nævnte sydlige Del af Arent Berntsens Gaard Kirkens Ejendom og kom derefter til at tjene som Bolig for Holmens Provst lige til 1795, da den sammen med hele det omliggende Kvarter gik til Grunde under den store Ildebrand. Efter denne blev Ejendommens Grund tillige med de tilstødende Grunde købt af Storkøbmanden Erich Erichsen, og senere Billeder af Kongens Nytorv viser os hans Palais, et af Harsdorffs smukkeste Arbej­ der, liggende paa det Sted, hvor Arent Berntsens Gaard forhen laa.4 Provstegaarden havde en omtrent 19 Alen lang Fløj paa 3 Stokværk mod Holmens Revier, en noget lavere Mellembygning vinkelret paa Forhuset, samt en lav Bag­ bygning mod Laksegade. Gaardspladsen, som begrænse­ des af disse 3 Fløje, var sk ilt fra den, der hørte til Nabo­ ejendommen mod Nord, ved et Plankeværk. Mod Syd var Provstegaardens F løje tæt sammenbyggede med de der liggende Naboejendomme, og kun paa et omtrent 8 Alen langt Stykke stødte Mellembygningen op til en lille Gaardsplads, der hørte til Naboejendommen mod Lakse­ gade. Det var dog kun i øverste Stokværk, at Provste- boligen fik Lys fra denne Side, og i det hele falder det 3 ) Kbh.s Diplom . II, S. 812. — III, S. 675. — Ramsing: Kbh.s Ejendomme, Øster Kv., S. 164. — Bobé: Bremerholms Kirke og Menighed, S. 144. 4) Matrikel-Numrene Øster Kvarter 404, 405 (Provstegaarden), 406 sam t 312 blev slaaet sammen til een Grund, der ved Ommatri- kuleringen 1806 fik Nr. 264.

Holmens Provstegaard 3 straks i Øjnene, naar man ser paa Grundplanen, at dette maa have været en Bolig, i hvis Stuer Solen næsten aldrig naaede ind. Fløjen mod Revieren kan have faaet lidt

Skitse, der viser Beliggenheden af Holmens Provstegaard i Forhold til Naboejendommene. Provstegaarden sort. Morgensol, Fløjen mod Laksegade lidt Eftermiddagssol — næppe meget, da Genboejendommen i det smalle Stræde maa have skygget, saa snart Solen kom lavt paa Himlen. I øvrigt laa de Rum, hvor Beboerne sædvanlig

4 H. P. Langkilde opholdt sig, i Mellembygningen, og her faldt der saa at sige aldrig en Solstraale; — da Naboen mod Nord 1777 rev Plankeværket ned og gav sig til at opføre en bety­ delig højere Mur, forudsaa Provst Hee ined Beklagelse, at fra nu af vilde man i Vintermaanederne næppe kunne undvære kunstigt Lys ret mange af Dagens Timer.5 En nøjagtig Beskrivelse af Provstegaardens Indretning findes vistnok ikke. Ved flere Lejligheder, saaledes kort efter den ovennævnte Murs Opførelse, vides der at være foretaget Synsforretninger paa Ejendommen; men skrift­ lige Redegørelser fra disse Forretninger synes ikke at være opbevaret. I Holmens Provstis Arkiv6 findes der imidlertid et „Inventarium over Sogne Præsten Magister Corfitz Schurmans nu iboende Kierke Residentz ... ind ­ rettet og forfattet 7 July Anno 1722“. Det er ikke nogen egentlig Beskrivelse af Bygningen, men gaar særlig ud paa at faa opregnet, hvad der findes af mer eller mindre nagelfast Tilbehør, derunder Laase, Nøgler, Skodder, Kakkelovne o. 1. Stuernes indbyrdes Be­ liggenhed og Vinduernes Anbringelse er dog antydet, og naar man kender Grundplanen, kan man nogenlunde sikkert indtegne Skillerummene og derved faa Inddelin­ gen i Rum frem, og det Billede, der saaledes fremkom­ mer, kan man til en vis Grad kontrollere Rigtigheden af ved Hjælp af et lignende „Inventarium“, der er udfær­ diget paa Kirkeværgens Foranledning efter en Repara­ tion af Bygningen i 1760.7 Det følgende er et Forsøg paa at tegng et Billede af den gam le Provstegaard; det følger af den Maade, hvor- paa dette Billede er blevet til, at det meget vel kan afvige en Del fra Virkeligheden, hvad Enkeltheder angaar. 5) Adm iralitets-K ollegiets indkomne Sager 1777. Nr. 272. e) Pakke VII, Fascikel 24 (Landsarkivet). 7) K irkeinspektionens Arkiv, Holmens Kirke (Landsarkivet).

Holmens Provstegaard 5 Indgangen til Provstegaarden var gennem Porten fra Holmens Revier, der var desuden en Trappe ned til en Kælderdør, men ingen særlig Hoveddør ind til Lejlig­ heden. Kælderen strakte sig under hele Forhuset (und ­ tagen Portrummet) og under det meste af Mellembyg­ ningen, hvorfra der var Opgang til Gaarden. Inde i Port­ rummet var der en lille Trappe op til Storstuen, der ind-

CO ca CJ3

Skitse over Rummenes Beliggenhed i underste Etage. Syd opad. tog største Delen af 1. Etage i Gadefløjen, men den egentlige Indgang til Lejligheden var inde i Gaarden. Her førte en Stentrappe op til Indgangsdøren i Hovedfløjens Bagside, og inden for denne Dør var der en Forstue med italiensk Trappe op til de øvre Stokværk og med Nedgang til Kælderen. Af ovennævnte Storstue var den Ende, der laa nærmest Porten, afdelt fra den øvrige Del ved et Træskillerum, og det lille Værelse, som derved fremkom, synes at have været Provstens Embedskontor, hvor han modtog Folk fra Sognet; Indgangen fra Port- rummet var øjensyn lig beregnet paa Besøg af den Art. Provstens Studerekammer laa, som vi skal se, andet Steds.

6 H. P. Langkilde Fra Forstuen førte der Dør ind til .Storstuen og til Dagligstuen, der laa i Sidebygningen; i denne laa end­ videre Køkkenet, hvorfra der var en lav Trappe ud til Gaarden. Bagbygningen optoges helt af en Port ud til Laksegade og af Stalden. Denne, der havde Plads til 3 Heste og desuden rummede et Par Nødtørftshuse og „et lidet Skarnhus“, maa med sin Stank og sine Fluer have været en ubehagelig Nabo for Køkkenet. Fra Stalden førte en Trappe op til Beboelsesrummene i Sidebygnin­ gens 2. Etage, og desuden førte en Stige op til Høloftet og til et Par Smaakamre, hvor Kusken og Tjeneren sov. I Gaarden fandtes en Pumpe „med Vand fra Holmens Hovedrende“ samt et Hønsehus, der var anbragt lige ved Porten til Laksegade. Vi gaar nu atter frem til Forhuset mod Revieren. Over Portrummet var der et Par lavloftede Smaakamre, hvor­ af det ene var Provstens „Studiekammer“ ; en stejl Trappe førte ned til Kontoret i 1. Etage. I øvrigt optages 2. Etage her af „den store Sal“ nærmest Porten og et lidet Kammer i modsat Ende, samt af en Forstue mod Gaarden, lige over den underste Forstue og ligesom den rummende Trappen. I Mellembygningen laa Sovekam­ meret (lige over Dagligstuen, men vistnok større end denne). Man har Indtryk af, at dette Rum blev benyttet som Opholdsrum for Familien og som Spisestue; der findes en liden Skænk, og et lille Køkken er anbragt lige ved Siden af. Dets mangesidede Anvendelse fremgaar ogsaa af, at der findes „et afdelt Contoir i bemeldte Sove­ kammer“. Køkkenet har et Fyrsted, „vel ved Magt“, og en Ovn, der er muret ind i det efterfølgende Rum, Am­ mestuen, og det er følgelig ikke blot, hvad vi vilde kalde et „Tekøkken“ ; iForholdet har vistnok været det, at det nederste, større Køkken mere har haft Karakteren af et Bryggers og Vaskehus, medens det lille Køkken har væ­ ret brugt til Madlavningen. Fra dette mindre Køkken

Holmens Provstegaard 7 kommer vi til de to sidste Rum i Mellembygningen; det er Ammestuen og Rullestuen, de er adskilt ved en smal Korridor, hvori Trappen fra Stalden munder ud. Bag­ bygningens øverste Rum er tidligere nævnt. Tredie Etage optages af forskellige Kamre, hvis An­ vendelse ikke er nærmere angivet; et af dem, beliggende i Mellembygningen over Sovekamret, kaldes dog udtryk­ kelig Skolen, hvorved maa forstaas det Kammer, hvor Husinformatoren underviste Familiens og muligvis en­ kelte andre Familiers Børn. Og endelig findes der øverst oppe udstrakte Loftsrum med Luger, Udliggere og Tridseværk ud mod de to Gader. Ulemperne ved den tætte Sammenbygning med Naboerne mod Syd gør sig heroppe gældende ved, at det har været nødvendigt at skaffe Regnvandet fra de sammenstødende Tagflader Afløb ad en Trærende tværs gennem Huset! Inventariet fra 1722 giver en Del Oplysninger om Stu­ ernes Forsyning med Kakkelovne samt om deres Ud­ smykning. De større Opholdsrum har Vindovn, Amme­ stuen Bilægger. I Storstuen er der et højt Træpanel, gult anstrøget med sorte Lister, i Dagligstuen er Farven blaa, og i den store Sal i 2. Etage er Væggene beklædt med „Japanisch Malede Tapeserier“. Provstens Studerekam­ mer har grønmalet Lærred paa Væggene og lavt Fod­ panel; det samme er Tilfældet med Sovekamret, der des­ uden er forsynet med en „Alakaabe (Alkove) med 2de smaa Tralie døre fore, smuck malet“. Udvendig paa begge Portene er der en Klaphammer til at banke paa med; paa Hovedporten mod Holmens Re- vier har Hammeren Form som en stor Ring i Lighed med, hvad man endnu ser paa engelske Huse; men des­ uden er der, vel sagtens som en Imødekommenhed over for en mere moderne Skik, ophængt en Metalklokke i Porten, som betjenes ved en udenpaa anbragt Jernstang med tilhæftet Klokkestreng.

8 H. P. Langkilde De nederste Vinduer mod Holmens Revier er forsynet med solide Skodder. Saaledes ser Provstegaarden ud paa Holbergs Tid; der er Plads nok, men den er daarlig udnyttet, og der er kun ringe Bekvemmelighed og Hygge. 1760 blev der, som allerede nævnt, foretaget en grundig Reparation og del­ vis Ombygning, og det ved den Lejlighed udfærdigede Inventarium indeholder adskilligt, der antyder, at en ny Tid med større Krav har gjort sig gældende. Værelsernes Udsmykning er betydelig niere forfinet, og flere Rum er inddraget i den egentlige Beboelseslejlighed. Hele den ba­ geste Del af Bygningen er omkalfatret. Over Porten til Holmens Revier er anbragt „fire Jernarme at lægge Brædder paa som til en liden A ltane“, og ved Bolværket mod Kanalen lige over for Porten er der en lukket Ned­ gangstrappe til en Baadebro — det var jo ikke alle Prov­ stens udendørs Forretninger, der gjorde det muligt for ham at benytte Heste og Vogn. I den istandsatte og moderniserede Provstegaard fin ­ der vi en nymodens Indretning anvendt indtil Overdri­ velse: det er Rullegardiner „med Tridse og Snor“ ; selv for Indgangen til den nyindrettede Vognrem ise i Bag­ bygningen er der anbragt et saadant bevægeligt For­ hæng ! Men alle Bestræbelser for at modernisere den gamle Provstegaard har kun kunnet give mangelfulde Resu l­ tater. Den var bygget som Købmandsgaard og kunde al­ drig blive et tilfredsstillende Beboelseshus; selve dens Placering i Forhold til Verdenshjørnerne gjorde det umuligt. Man kan maaske synes, at Omgivelserne maa have haft et ganske frisk Præg: lige uden for Forhuset Kanalen og paa den anden Side af den det travle Liv paa Holmen. Men med Friskheden har det vistnok i Virkelig

Holmens Provstegaard 9 heden været saa som saa; Rawert8 bemærker i Forbin­ delse med Forslaget om at flytte Husrækken længere til­ bage efter Branden, at det næppe kunde være nogen Skade til at komme den stinkende Kanal paa lidt større A fstan d ! Da Ildflagerne fra den brændende „Dellehave“ d. 5. Juli 1795 sprang over Kanalen og slog ned over Arent Berntsens gamle Gaard, var det en stærkt forældet Byg­ ning, der gik til Grunde. Den Embedsbolig, Holmens Provst mistede, trængte til en Afløser. Skade kun, at den ikke fik d e t!

8) Rawert: Udførlig Beretning om ... den store Ildebrand, Kbh. 1800, jfr. O. N ielsen: Kbh.s Hist. VI, S. 356.

EN ATELIERBYGNING FOR MALERE OG B I LLEDHUGGERE Br edgad e Nr. 33 Af ALEX I S J. PRI OR I stille Ubemærkethed skjuler der sig i Gaarden til Bred­ gade Nr. 33 — skraas overfor St. Annæ Plads — en stor monumental At el ierbygn ing for Malere og Billed­ huggere, opført 1865— 66, nu dog delvis anvendt til La­ gerbygning og fordømt til Nedrivning og Udslettelse, hvis „Saneringsplanen af 1942“ for Adelgade—Borgergade- Kvarteret skulde blive gennemført i sit fulde Omfang, hvad meget tyder paa. Et af P lanens Programpunkter omfatter som bekendt en Videreførelse af Pladsen med de grønne Træer, en Tanke, der dog langtfra har vundet udelt Bifald i Offentligheden. Bygningen har i Tidens Løb, langt op igennem Aarene, afgivet udmærkede og stærkt efterspurgte Arbejdsrum for en Række af Danmarks betydeligste Malere og Bil­ ledhuggere. Paa Grund af dette sit Formåal mener jeg, at denne, ved sin Størrelse og Udformning tillige ret usædvanlige Bygning, kan fortjene at gøres til Genstand for nogle Undersøgelser, der her skal forsøges fremstil lede paa Grundlag af samtidige Breve og andre Kilder. Hele den oprindelige Ejendom, tidligere Norgesgade Nr. 190, nu Bredgade 33, købes i Aaret 1850 af den da kendte Grosserer og Dampskibsreder Hans Peter Prior,

En Atelierbygning for Malere og Billedhuggere 11 der i Oktober samme Aar flytter hertil med sin Familie fra Strandgade paa Christianshavn, for her tillige, i en

Bredgade Nr. 33. Fot. 1894 af Forf.

for ham bekvem Nærhed af Kvæsthusbroen, at indrette Hovedkontoret for sin efterhaanden voksende og meget betydelige indenrigske Dampskibsfart. H. P. Prior fødtes 1813 i Nakskov, hvor Faderen var

12

A lexis J. Prior Skomager og sad i yderst smaa Kaar. Kun fjorten Aar gammel og endnu før sin Konfirmation blev Sønnen sendt ud for at klare sig selv og blev sat i Købmands­ lære i Stege. Her oparbejdede lian derefter en Købmands­ handel, men følte sig snart utilfreds med de smaa For­ hold, og flyttede 1847 med Hustru og Børn til Køben­ havn, hvor han slog ind paa Drift af Dampskibe og i Løbet af faa Aar drev denne sin nye Virksomhed frem til et Rederi af meget betydeligt Omfang.1 Den nyerhvervede Ejendom bestod oprindelig af en meget smuk, senere flere Gange ombygget Hovedbygning mod Gaden, med store herskabelige Lejligheder, sam ­ menbygget med en Sidefløj indeholdende Køkkener og „Domestikværelser“, som det dengang hed. Bygningerne var opførte 1793 af Skibskaptajn Ole Giødesen og Tøm­ rermester Andr. Hallander og formentlig tegnede af sidstnævnte, der bl. a. udpeges som Arkitekt for den endnu velbevarede og uforvanskede Bygning Amaliegade 49, Hjørnet af Toldbodvej. Slægtskabet mellem disse to Bygninger er uomtvisteligt. Grundstykket var en Have-Parcel af en til Greve Gyl- densteens Palæ hørende Grund, der i det hele omfattede nuv. Bredgade Nr. 33, 35 og 37 (Hotel Phøn ix ), samt flere tilstødende Ejendomme mod Dr. Tværgade. Det for Bredgade 33’s Vedkommende meget uregelmæssige Grundstykke blev af Arkitekten udnyttet paa smukkeste Maade, saaledes at der fremstod en rummelig, rektangu­ lær Forgaard med Indkørsel til en m indre Sidegaard med Stalde og Vognport, og i Resten af den meget dybe Grund blev anlagt en Have, hvor den her omhandlede Atelier­ bygning senere skulde finde sin Plads. Prior var en meget foretagsom, energisk og initiativ­ rig Mand, altid opfyldt af Ideer og Projekter. Han i) Om H. P. P. se bl. a .: Handels- og Søfartsmuseet paa Kron­ borg. Aarbog 1944.

En A telierbygning for Malere og Billedhuggere

13

H. P. Prior. Fotografi 1864.

1 4 A lexis J. Prior elskede at sætte Arbejder igang — Havneanlægget ved Tuborg, tidl. kaldet „Priors Havn“ er et Eksempel her- paa. Havde først en Plan bidt sig fast hos ham, forstod han altid at gennem føre den uden lang Tøven eller Be­ tænkning, selv om Udsigt til personlig Gevinst ikke var

A telieret i Haven til Bredgade 33. Indrettet 1862. Fot. Budtz Müller & Co.

tilstede, som T ilfæ ldet var med Ateliererne, hvor hans Motiv udelukkende skyldtes rent ideelle Synspunkter. Ideen til et Kunstnerhus opstod i øvrigt paa naturlig Maade hos ham, idet en Søn, Lauritz Prior (1840— 79 ), var blevet uddannet til Billedhugger, først paa H. V. Bis­ sens Atelier og derefter paa Kunstakademiet, 1857— 60. I København var Savnet af gode rummelige Ateliers -—- ja Atelierer overhovedet — paa den Tid stort. Maleren Otto Bache skriver i sine Erindringer: „Der var dengang [1861] ikke eet rigtigt Atelier i Kjøbenhavn, Marstrand

En Atelierbygning for Malere og Billedhuggere 15 malede sin store Nadvere i et Værelse paa Charlotten- borg, og Carl Bloch malede herlige Billeder paa en Kvist. Først et Par Aar senere byggede Prior de store Ateliers i Bredgade ........ For at hjæ lpe Sønnen med Arbejdsrum havde Faderen allerede 1862 indrettet et Atelier for ham i Ejendommens Staldlænge, hvor der ved en mindre Ombygning fremstod et i øvrigt udmærket og velegnet Rum, med god Lofts­ højde og stort nordvendt Vindue, samt et Værelse for Model og med Indgang fra Haven. Dette Atelier bevare­ des i en længere Aarrække, ogsaa efter at den store Ny­ bygning var blevet færdig og taget i Brug. Gennem sin Søn havde Prior lært en Del Kunstnere at kende, bl. a. Malerne Carl Bloch og Henrik Olrik. Sidst­ nævnte udførte Portrætter af ham og hans Hustru i 1864 og 65, og han har utvivlsom t saavel fra disse, som ogsaa andre Kunstnere, hørt Beklagelser over Savnet af gode Arbejdsrum. Første Gang, Tanken om en ny større selvstændig Ate­ lierbygning omtales af H. P. Prior, er i et Brev fra Januar 1865 til Sønnen, der da opholder sig i Rom, hvor han ar­ bejder Dør om Dør med Vennen Walther Runeberg og Svenskeren, Billedhugger Kjellberg i tre sammenbyggede Ateliers. Prior skriver: „Jeg har fremdeles lidt Specu- lation om at rydde alle Træerne, Smaabygningerne etc. bort fra Baggaarden, og til Sommer opføre en større Atelierbygning dernede, i hvis underste Locale Du kunde faa et Atelier større end Bissens er. Ovenpaa og paa Side­ bygningen [til Hovedbygningen] vilde jeg indrette et Par gode Maleratelierer, som her er stor Trang for“.2 Prior skriver videre, at han vil raadføre sig med Ma­ leren Olrik om Valg af Arkitekt, for saa sammen med denne at forberede Sagen, der derefter vil blive forelagt 2 ) Den om talte Beliggenhed er paa Planen S. 17 markeret ved punkteret Omrids.

16 A lexis J. Prior Sønnen til Godkendelse, og tilføjer — : „Du kan sige Bloch [der ligeledes opholdt sig i Rom ], at han maaske kan faa et godt Atelier naar han kommer h jem “, og „tag ham med paa Raad“ angaaende Størrelse og Indretning. Planen vil dog ikke komme til Udførelse, skriver han videre, før Sønnen i Løbet af Sommeren 1865 kommer hjem , og tilføjer, at han regner med, at han afvekslende skal kunne arbejde i Rom og København, „som han selv ønsker det“ —- i Sandhed et herligt Fremtidsperspektiv at se hen til for en ung Kunstner paa fireogtyve A a r ! Selvsagt er Lauritz Prior og Bloch begge glade ved disse skønne Udsigter, og Manglen af et Atelier har — efter eget Sigende — længe afholdt den sidstnævnte fra at vende hjem , trods hans store Længsel derefter. Søn­ nen afventer nu et Arkitektudkast, til hvilket han saa vil give Raad og Anvisninger, navnlig med Hensyn til Lysforhold, Birum m. m. Priors oprindelige Tanke var desuden at tilbygge Be­ boe ls esrum for Kunstnere oven paa den Del af Staldbyg­ ningen, der ikke berørtes af Projektet, men denne Plan opgives dog senere som værende for vidtløftig. Paa dette T idspunkt — Februar 1865 — udvider Prior sin Ejendom i Bredgade ved at købe et tilstødende Grund­ stykke paa 1772 Kvadratalen af F inansm in ister C. N. David, hvis Ejendom, Dr. Tværgade Nr. 7 (Maitr. Nr. 274), strakte sig ind med en ubebygget Havegrund af højst uregelmæssig Form, bag om og Vest for Priors Have. Motivet til dette Køb staar i Forbindelse med en Plan, han havde, om yderligere at erhverve en Ejendom i St. Kongensgade, og tilslu tte denne Bredgade 33, hvad det da ogsaa faa Aar senere lykkedes ham at gennem ­ føre, Med dette for Øje ønsker han nu at holde denne nye Havegrund fri til senere Disposition, hvor den skal danne et Forbindelsesled til St. Kongensgade-Grundene. Som det skal vise sig, kommer denne „Davids Have“

En Atelierbygning for Malere og Billedhuggere

17

’AUA/ S T O R E KOMGENSGADE

¡iiilSlllflil* "DAV/fJs MAVE " é ’Æ zm m vÆ

; FINANSMINISTER C.G.N.DAVJD:,

GMKV

S T AMJVÆ P IA DS. Qii 11© Atelierbygningen, Bredgade Nr. 33. Opført af H. P. Prior 1865-—66.

A. Forbygning. — B. Sidebygning. — C. Stalde og Vognport. — D. GI. Atelier, indrettet 1862. — E. Have-Pavillon. — F. Søndre Atelier. — G. Nordre Atelier. — H. St. Kongensgade 40.

18 A lexis J. Prior alligevel til at spille en Rolle for den nye Atelierbygning, der i sidste Instans beslaglægger en mindre Del af den. Der udveksles nu Breve mellem Fader og Søn med Planer og Skitser til den nye Bygning, men nogen Arki­ tekt synes ikke at have medvirket i København ved disse forberedende Arbejder. Netop paa dette samme Tidspunkt opholdt den unge lovende Arkitekt — senere Professor — Vilh. Petersen sig i Rom, medens han var ude paa en længere Studie­ rejse. Lauritz Prior kender ham i Forvejen fra deres fælles Studietid paa Akademiet i København, hvor han har lært at sætte stor Pris paa ham, baade som Menne­ ske og som Kunstner. Han skriver til Faderen: „det er en Arkitekt som Danmark vil faa megen Glæde af, han har foruden et meget praktisk Blik ogsaa et godt Øje for det Skjønne“. Som det vil være bekendt, havde Vilh. Petersen netop paa denne Studierejse med stor Ære del­ taget i en international Konkurrence om en Facade til den endnu ufuldførte Domkirke i Firenze, hvor Første­ prisen deltes lige imellem ham og en Italiener. Som naturligt er, taler Prior og Bloch nu i Rom med Vilh. Petersen om Sagen hjemme, og Resultatet heraf bliver en Tegning, som man er enig om at finde god og derefter sender til København med sine bedste Anbefa­ linger. Tegningen kendes desværre ikke, men af den medfølgende Forklaring fremgaar det, at Bygningen er vokset i Størrelse, idet der her er Tale om to store Ate­ liers i hver Etage, imod tidligere kun et. Tegningen har været ret detailleret, bl. a. forsynet med indskrevne Maal, og Arkitekten har allerede her antydet Figur-Relieffer som dekorativt Element paa Facaden, men man er dog saa forsigtig at tilføje, at disse, om det ønskes, kan ude­ lades. Lauritz Prior skriver herom: „De antydede F igu­ rer behøver naturligvis ikke at anbringes, det var [i øv­ rigt] Blochs Idee at skravere nogle Dekorationer, som

En Atelierbygning for Malere og Billedhuggere 1 9 han selv for sin Fornøjelse vilde gjøre“. De italienske Sgrafitto-Dekorationer har aabenbart paavirket og fristet Carl Bloch til Efterfølgelse her, og ganske interessant vilde det jo have været at se ham løse en saadan Op­ gave. Man afventer nn Bygherrens Mening om Forslaget som Helhed, og er i øvrigt indforstaaet med, at Tanken om Beboelse ved Ateliererne opgives. I København er man overordentlig tilfreds med Teg­ ningen, og H. P. Prior skriver: „Paa min Iver og Vel- villie for Sagen kunne ogsaa I alle [tre] regne — jeg er godt stemt for at bygge Dig et saadant smukt Atelier, som der er vist i det sendte Udkast, og hvoraf Du kunde overlade Bloch det øverste Partie [1ste Sa len ]“. Der følger nu en Korrespondance, der hovedsagelig drejer sig om Bygningens rette og bedste Placering paa Grunden. Det gamle Atelier i Staldlængen havde sit Vin­ due stik imod Nord, medens det nye Forslag vilde faa sin Forside, og dermed Størsteparten af Vinduerne, mod Nordvest. Dette tilfredsstiller aabenbart ikke rigtig Lau­ ritz Prior, der i en Bække Breve stadig kredser om Spørgsmaalet: Sol paa Ateliererne, hvilket han anfører „vil være til uhyre Gavn, idetmindste for en Billedhug­ ger, og jeg tror ogsaa for en Maler“, og udtaler, „et Atelier mod Nord er utaaleligt“, men i øvrigt foreslaar han at vente med nærmere Drøftelse af alle Spørgsmaal, indtil han selv snart vender hjem. I København begynder man nu at spekulere paa en hel anden Placering af Bygningen. Flere Grunde kan have medvirket hertil, nemlig foruden det omtalte Be- lysningsspørgsmaal, saa ogsaa den store Omvæltning, der vilde forvoldes i de bestaaende Forhold ved Stald- gaarden og dens Bygninger, hvoraf Halvdelen, der ogsaa indeholdt det tidligere indrettede gode Atelier, maatte nedbrydes. Man omgaas med Tanken om at lægge Byg

20

A lexis J. Prior ningen i Bunden af „Davids Have“, men forkaster den som upraktisk, fordi al Tilkørsel vil blive vanskelig der og virke ganske ødelæggende paa det foranliggende Haveparti. Lauritz Prior fremkommer saa i Marts Maaned med et helt nyt Forslag, nemlig at benytte den oprindelige

Lauritz Prior. Billedhugger. Fot. ca. 1864.

Haves Baggrund, hvor der dengang blot laa en Pavillon i det nordre Hjørne, og til Orientering tegner han selv et lille Rids, som han sender hjem . Denne Tanke fast­ holder han fra nu af som den af ham foretrukne Løs­ ning, og Enden paa D iskussionen bliver da ogsaa, at han til sidst sejrer. Hjemme gør man et Forsøg paa at imødekomme hans Ønske, men alligevel bevare Pavillonen, ved at foreslaa Nybygningen lagt ved Siden af denne, der for øvrigt lige

En A telierbygning for Malere og Billedhuggere 21 var blevet istandgjort og benyttedes til Henstilling a'f enkelte færdige Billedhuggerarbejder. Pavillonens smuk­ ke Ydre var ren K lassicisme med fire doriske Pilastre og Tympanon, og den var ikke helt lille, idet dens Gulv­ areal maalte ca. 6 ^ Alen i Kvadratform. Man forsøger derfor her at reducere Atelierernes Størrelse noget, og udfører en endnu bevaret, lille, men meget omhyggeligt udført Skitse med indskrevne Maal, visende Bygningens Planer, Facade og Tværsnit, og med Pavillonen indtegnet ved sin Side, som saa bliver sendt til Rom. Tegningen har for saa vidt nogen Interesse, som dens Grundlag ganske øjensyn ligt er Arkitekt Petersens tidligere h jem ­ sendte Forslag, blot i noget naiv Omformning og Til­ pasning efter den nu foreslaaede Plads. Den er ikke ud­ ført af nogen Arkitekt, men bærer tydelige Spor af at være tegnet af Lauritz Priors Tvillingbroder, Skibsinge­ niør Johannes Prior, der senere faar en Del med Bygnin­ gens Opførelse at gøre. Lauritz Prior er dog ikke tilfreds hermed, men holder paa sit og anfører med Rette: „Bliver Pavillonen staaen- de, og vi bygger op ved Siden af den, da vil det i Skjøn- hedens Interesse ikke komme til at se godt ud, da den vil blive klemt inde som en Luus imellem 2 Negle, og kom­ me til at ligge i et sort Hul“. Han angiver samtidig, hvor store Rummene, ved Pavillonens Fjernelse og fuld Ud­ nyttelse af Pladsen, vil kunne blive, og i sin ungdomme­ lige Utaalmodighed for at faa Arbejdet paabegyndt skri­ ver han: „Dersom Du [Fader] synes om denne [min] sidste Plan, da kan der jo begyndes derpaa naarsom- helst, og Petersens [tidligere] Tegning kunde dertil bru­ ges [ ! ] . Petersen kommer fra Neapel herigjennem [Rom] om en Maanedstid, og saa rejser han vist h jem “. Det fremgaar heraf, at Lauritz Prior ikke er klar over Nødvendigheden af helt nye Tegninger, specielt udarbej

22 A lexis J. Prior dede for den nyvalgte Grund, og heller næppe tænker paa de, ogsaa i de Tider krævede, forudgaaende For­ handlinger med Byens Byggeautoriteter m. m. Paavirket af den stigende Usikkerhed over for en fuldt tilfredsstillende Placering af Bygningen paa egen Grund,

Carl Bloch. Maler. Fot. ca. 1864.

beskæftiger H. P. Prior sig i April med Tanken om at finde en helt ny Beliggenhed for den — Planen skal gennem føres — og han udser sig et Grundstykke paa Østerbro, eller som det ogsaa hedder „ved Østervold“, men nærmere Betegnelse forekommer ikke i Brevene derom. Denne Plan opgives dog, dels fordi det viser sig vanskeligt at faa Købstilladelse — af Militæret? — men

En Atelierbygning for Malere og Billedhuggere 2 3 ogsaa, fordi Sønnen finder, at Bredgade af flere Grunde bør foretrækkes. Paa denne Tid rejser Carl Bloch hjem fra Rom, og laaner her foreløbig Lauritz Priors gamle Atelier, medens Vilh. Petersen først kan ventes til København i Slutnin­ gen af Maj. Nu var Tiden kommet til Handling, og som den reso-

V ilhelm Petersen. Arkitekt. Fot. 1866.

lutte Mand Prior var og altid havde været, tøvede han ikke længer med at paabegynde Realisationen af sin smukke Tanke, og allerede i Begyndelsen af April lader han tage fat med at rydde Træer og andet af Vejen og lader den omtalte Pavillon flytte hen paa en anden Plads i Haven. Terningen var kastet og Byggepladsen valgti Selve Bygningens Opførelse maa man dog vente med, indtil Sønnen og Arkitekten kan mødes i København og endelig slaa alting fast, men for ikke at spilde Tid lader

24 A lexis J. Prior Bygherren den fornødne Kalk læske, køber Mursten, og, som han skriver, „sam ler videre sammen paa alle Ma­ terialerne, saa Alt er parat til at paabegyndes hvad Dag det skal være“ — karakteristisk for H. P. Prior, der til­ føjer: „Min Plan at reise sydpaa til Efteraaret gjør og- saa, at jeg gjerne driver lidt rask paa, saa at jeg kan see Bygningen under Tag før jeg afreiser“. Dette naaede han dog ikke. I Slutningen af Juni Maaned 1865 forlader Lauritz Prior Rom og rejser hjem , hvor han nu mødes med Ar­ kitekt Petersen, som derefter i Samraad med Fader og Søn udarbejder de endelige Arbejdstegninger. Da det v i­ ser sig, at Byggegrunden hovedsagelig bestaar af Opfyld­ ning, paabegynder man i Juli en fuldstændig P ilotering for alt Murværk, og den 21. s. M. er Tegningerne saa vidt fremme, at Andragende kan indsendes til Københavns Bygningskomm ission om Tilladelse til at opføre: „En Atelierbygning for Malere og Billedhuggere i 3 Etager og Kælder, hvori der skal være et Varmeapparat for hele Bygningen“. Heraf fremgaar det, at man nu er enedes om at ud­ nytte Loftsrummet til Ateliers, idet man hæver Tagkon­ struktionen noget og indlægger to store Ovenlys i Tag­ dækket. De i Bygningskomm issionens Arkiv opbevarede Origi­ naltegninger viser, at de Krav, der dengang stilledes med Hensyn til disses Udførelse og Nøjagtighed, ikke var store. Tegningerne er nærmest af skitsemæssig Natur, udførte i B lyant og i meget lille Maal. De viser to Rum i hver Etage — det ene noget større end det andet og henholdsvis 15X1 3Y2 samt 11%X13 ^ Alen (svarende til ca. 9 VkX8 ^ og IV 2 X 8 V 2 Meter). I Skillevæggen fin­ des en høj Aabning paa 5 Alens Bredde. Ved Gavlene er vist Trapper, der forbinder alle fire Etager. Stueetagens to Rum har forskellig Højde, nem lig 9%

En A telierbygning for Malere og Billedhuggere 2 5 Alen( !) og 8 Alen, idet Gulvet i det største — sydligste — laa i Plan med Terrænet udenfor.3 Ved den store Aab- ning mellem Rummene var der som Følge heraf nogle Trappetrin. Fra det nordlige, mindre Atelier førte en indvendig Trappe ned til en „Lerkælder“, — et Rum for Opbevaring af det for en Billedhugger nødvendige Raa- materiale. Hvad de øvre Etager angaar, var Førstesalen 9 Alen høj, medens Tagetagen maatte nøjes med 6 Alen, og Rummene var her noget mindre dybe, paa Grund af en bag disse anbragt Passage fra Trappe til Trappe. Efter given Byggetilladelse er man d. 5. August naaet saa vidt med Fundamenter og Kældermure, at H. P. Prior kan nedlægge Grundstenen, i hvilken højtidelige Anled­ ning hver af de ved Arbejdet beskæftigede Folk mod­ tager 5 Rdl. i Gratiale. I Løbet af September naar man op til 1. Etage med Murværket, og i Breve omtales Byg­ ningens „collossale D imentioner“, som man nu først rig­ tig faar Øje paa — „Rummene vil næsten kunne bruges til Kirke eller Capel“, skriver man imponeret. Da nu alt er fastlagt og Arbejdet i god Gang, rejser H. P. Prior med Kone og Datter midt i Oktober til Italien, for at tilbringe Vinteren i Rom. Tre af hans Sønner — deriblandt Laur. Prior — er i Forvejen taget af Sted med Faderens Skib „Falken“, — en Dampyacht, der havde tilhørt Kong Frederik VII, og som det samtidig var Tanken at søge solgt i Syden efter et forudgaaende Togt i Middelhavet. Derefter skulde Fam ilien Prior samles i Rom for Vinteren. Kun den ældste Søn, Johannes Prior, femogtyve Aar gammel og nygift, bliver hjemme for at føre T ilsyn med alle Faderens Foretagender, saaledes ogsaa Byggeriet her.4 S) Dette Gulv blev senere hævet, saaledes at de to Rum kom i samme Niveau. 4) Johannes Andr. Prior, 1840— 1905, Skibsingeniør.

2 6 A lexis J. Prior Vejrliget i København er dette Efteraar ikke særlig gunstigt, det regner hyppigt, og Dagene er jo korte, men Arbejdet skrider dog godt fremad. Efter med megen Utaalmodighed at have ventet paa Kridtsten fra Stevns, til Bygningens store Hovedgesims, er man den 7. Novem ­ ber naaet saa vidt, at Taget er rejst, saa Krans kan h ej­ ses og F lagene gaa til Vejrs. Til Rej segil det faar Bygn in ­ gens Murmester Mathiesen udbetalt 120 Rdl. og skal saa sørge for et passende Traktement, og et fem Mands Or­ kester bliver engageret for at kaste Glans over Højtide­ ligheden. Om selve Festiviteten skriver Johannes Prior til F a ­ deren i Rom: „ ... lidt over 3 hejstes Kransen under Mu­ sikkens Toner og Mandskabets Hurra’er. Din Skaal blev først udbragt af Tømrerpolereren, og modtaget med Fan ­ fare og 9 Gange H u rra ! Mathiesen havde smukt sørget for Alt, og der var rigelig Vin, fint Brød og Kage til Alle. Som Din Repræsentant takkede jeg for Skaalen, og spe­ cielt Architekt Petersen, men, føjede jeg til, Alle, der havde bidraget til at opføre den smukke Bygning, vidste jeg, Du havde en Tak til, idet Du anerkjendte den Iver og Lyst hvormed Enhver hidindtil havde arbejdet. Ma­ thiesen udbragte et Leve for Bygningen, og for dem der skulde benytte den — og Skaalerne gik det Slag i Slag med, først allerøverst oppe, og senere nede paa 1. Etage, og først Kl. 6 sk ilte Mørket Alle. Architekt Petersen og jeg vare før den Tid skeiede ud — han bad m ig sende Dig en varm H ilsen! ......... Jeg var saa fortum let af Vin og alle de Skaaler, jeg maatte modtage og besvare, at det ikke var saa underligt, at jeg foretrak strax at gaae en lang Tour .........“. Hele Selskabet blev fotograferet af Fotograf Paetz, men Billedet findes desværre ikke mere, og en Efterlysn ing af Negativet har været forgæves. Paa dette T idspunkt assurerer man Bygningen for 15,000 Rdl.

28 A lexis J. Prior Med Udgangen af November Maaned er Hovedgesim­ sen omsider hugget færdig og paa Plads, saa man kan begynde at „gaa ned med Stilladserne“, som det hedder. I Slutningen af December er den ene Trappe opstillet og Fundamentet for Varmeapparatet i Kælderen støbt og opmuret. Arkitekten begynder nu at spørge til de foreslaaede Relieffer til Facaden, som han gerne vil høre lidt nær­ mere om. D isse har Lauritz Prior allerede i September taget fat paa nede i Rom efter at have faaet de nøjagtige Maal opgivet hjemmefra, og i Oktober er han naaet saa vidt, at det ene af de tre store Basrelieffer — omend i mindre Maal — er færdigt til Afstøbning. De udføres saa detailleret og gennemarbejdet, at han, som han skri­ ver, vil kunne gøre dem færdige i den endelige Størrelse uden Model, naar han Sommeren 1866 kommer til Kø­ benhavn. Af disse Forarbejder lader han i Rom tage Fotografier, der hjem sendes og her vinder alm indeligt Bifald, ogsaa hos Arkitekten. Det m idterste og største fremstiller tre Genier, symboliserende B illedhuggerkunst, Malerkunst og Arkitektur, og de to flankerende m indre Relieffer hen­ holdsvis Pallas Athene, som Symbol paa Videnskab, og Venus, Skønhedens Symbol. Maleren Olrik, der ogsaa faar Fotografierne forelagt, tilraader „at lade dem støbe i Cement, som det varigste og bedste Materiale, fremfor Terracotta, der er porøst, og muligvis ikke vil modstaa Veirliget saa godt“, men Arkitekt Petersen vil skrive nærmere om dette ikke uvigtige Spørgsmaal. Hans Brev kendes ikke, men det endelige Resultat blev Cementstøb­ ning, der skulde vise sig at være fortræffelig egnet, baade paa Grund af sin Farve og Struktur, der helt svarer til den øvrige Facadebehandling, og tillige hvad Holdbar­ hed angaar.

En A telierbygning for Malere og Billedhuggere 2 9 Til stor Overraskelse, baade for Arkitekten og Johan­ nes Prior, indeholdt „Dags-Telegrafen“ for 14. Januar 1866 en udførlig Omtale af Byggeriet, og i et Brev hedder det, at denne Artikel „naturligvis har hidlokket en Deel Nysgjerrige, og man kan nu stadig see Folk der kigger ind ad Porten (til Bredg. 33), for at see dette Vidunder af en Bygning“. Artiklen, der giver en i det hele god og rigtig Beskrivelse, gengives her i sin Helhed: „Et Byggeforetagende. For kort Tid siden har Grosserer Prior i Haven bag­ ved sin Eiendom i Bredgade Nr. 33 ladet opføre en storartet Bygning, som udelukkende er indrettet til Atelierer for Malere og Billedhuggere. Der findes her i Hovedstaden en overordentlig stor Mangel paa ordent­ lige Atelierer for Kunstnere, og Husværterne have næ­ sten aldrig Lyst til at indrette saadanne Lokaler, da der ikke er nogen pekuniær Fordel forbundet dermed, — destomere fortjenstligt er det derfor, at Grosserer Prior ikke har skyet de store Bekostninger, som ere forbundne med Opførelsen af en saadan Bygning. Vor bekjendte dygtige Arkitekt Vilhelm Petersen, som har erhvervet sig et udmærket Navn ved sin Kon­ kurs til Opførelsen af en Façade til Domkirken i Flo- rents, har gjort Tegningen til og ledet Opførelsen af Grosserer Priors Bygning. Denne bestaaer af Kjælder, Stue, første og anden Sal. Stueetagen, som bestaaer af to store Værelser, af hvilke det ene har en Høide af 9V2 Alen, er bestemt til Atelier for Bygherrens Søn, den talentfulde Billed­ hugger Prior, og er saaledes indrettet, at store Statuer, som modelleres i Atelieret, lige kunne føres ud af Hu­ set, idet Atelierets Gulv, der skal belægges med Beton, ligger i lige Linie med Jorden.