HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

18 A lexis J. Prior alligevel til at spille en Rolle for den nye Atelierbygning, der i sidste Instans beslaglægger en mindre Del af den. Der udveksles nu Breve mellem Fader og Søn med Planer og Skitser til den nye Bygning, men nogen Arki­ tekt synes ikke at have medvirket i København ved disse forberedende Arbejder. Netop paa dette samme Tidspunkt opholdt den unge lovende Arkitekt — senere Professor — Vilh. Petersen sig i Rom, medens han var ude paa en længere Studie­ rejse. Lauritz Prior kender ham i Forvejen fra deres fælles Studietid paa Akademiet i København, hvor han har lært at sætte stor Pris paa ham, baade som Menne­ ske og som Kunstner. Han skriver til Faderen: „det er en Arkitekt som Danmark vil faa megen Glæde af, han har foruden et meget praktisk Blik ogsaa et godt Øje for det Skjønne“. Som det vil være bekendt, havde Vilh. Petersen netop paa denne Studierejse med stor Ære del­ taget i en international Konkurrence om en Facade til den endnu ufuldførte Domkirke i Firenze, hvor Første­ prisen deltes lige imellem ham og en Italiener. Som naturligt er, taler Prior og Bloch nu i Rom med Vilh. Petersen om Sagen hjemme, og Resultatet heraf bliver en Tegning, som man er enig om at finde god og derefter sender til København med sine bedste Anbefa­ linger. Tegningen kendes desværre ikke, men af den medfølgende Forklaring fremgaar det, at Bygningen er vokset i Størrelse, idet der her er Tale om to store Ate­ liers i hver Etage, imod tidligere kun et. Tegningen har været ret detailleret, bl. a. forsynet med indskrevne Maal, og Arkitekten har allerede her antydet Figur-Relieffer som dekorativt Element paa Facaden, men man er dog saa forsigtig at tilføje, at disse, om det ønskes, kan ude­ lades. Lauritz Prior skriver herom: „De antydede F igu­ rer behøver naturligvis ikke at anbringes, det var [i øv­ rigt] Blochs Idee at skravere nogle Dekorationer, som

Made with