HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

En Atelierbygning for Malere og Billedhuggere 33 er, at Arbejder af denne franske Historiemaler (1797— 1856) har Lauritz Prior nylig set og beundret under et Ophold i Paris. I Maj Maaned nærmer Bygningen sig stærkt sin Fuld­ førelse, og d. 1. Juni 1866 flytter Carl Bloch og lidt se­ nere L. A. Schou ind paa henholdsvis 1. og 2. Sal, og er saaledes de første Kunstnere, der tager Bygningen i Brug, og endelig flytter Lauritz Prior fra sit gamle Ate­ lier over i sit nye store Dobbelt-Atelier i Stueetagen d. 5. Juli. Sin Glæde og Taknemmelighed over de gode For­ hold, han her faar at arbejde under, giver han Udtryk i følgende Ord: „Jeg har mange Fordele fremfor Kollegaer — først og fremmest mit Atelier, som Ingen [Billedhug­ ger] har Magen til“. Bygningen har i hele sit Anlæg nærmest været baseret paa Dobbeltatelierer, med kun een Kunstner i hver af de nedre Etager, til at begynde med Prior og Bloch. Denne Tanke giver sig Udtryk, dels i den brede Aabning, der forbinder Ateliererne to og to, og dels i Bygningens Trapper, hvoraf den ved Nordgavlen — formet som en „Spindeltrappe“ — er saa indkneben og stejl, at den op­ rindelig kun kan være tænkt som en nødvendig Bitrappe, og ikke som Hovedadgang ti] et særskilt og stort „Me­ steratelier“ . Saaledes gik det dog ikke i Virkeligheden, hvor Førstesalen straks blev delt mellem to Kunstnere, og man maa med nogen Undren tænke paa, hvor mange „Standspersoner“ — foruden Kunstnerne selv — der her i Tidens Løb har kringlet sig op ad dens snevre og ret mørke Proptrækkerløb — i Virkeligheden en højst uvær­ dig Adgang til Førstesalens store nordre Atelier. Da denne Trappe ikke tillod Transport af større Lærreder, anbragtes her senere en Hejsekran ud for Gavlens Vin- duesaabning, hvis nederste Parti samtidig omdannedes til Dørfløje, som førtes helt ned til Gulvet. Paa Anden