HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Københavnsk Cyklisme 1890— 1900

(55

Kaptajn Arnold Lobedanz samme Aar i Salmonsens Leksikon angav Tallet paa Cyklister i hele Landet til 25— 30.000.44 „Cyclen“ anslog i 1896 og 1897 de københavnske Cyk­ listers Antal til 35.000,45 og 1897 udtalte en Cykelimpor­ tør, at man saa en Cyklist for hver 50 Fodgængere — og allerede syntes, det var meget.46 Det samme Tal, 35.000, kom Dagbladet „Dannebrog“ til i 1899 ved en Beregning foretaget paa Grundlag af en Enquete blandt førende Cyklefolk paa alle Omraader, Sportens, Handelens og Industriens.47 Ved Aarhundredskiftet stod Danmark som et af de cykelrigeste Lande, regnet efter Befolkningstal. Aarsagen til, at Cyklen blev saa særlig vel modtaget her, maa vel søges i vore Terrænforhold, der egner sig bedre for Cyk­ ling end de fleste andre Landes, og i Landets Velstand.48 Den Betydning, Cykling fik, er umaadelig. Den betød en kolossal Fremgang for Sundheden, Friluftslivet og Fritidsbeskæftigelsen, for Klædedragten og for Byernes Vækst. Livet er nu utænkeligt uden Cyklen, og i Aarene efter 1940, da den i stor Udstrækning maa undværes, anses Savnet af den for katastrofalt. Da det nu endelig var blevet nemt og behageligt at cykle, maatte „alle“ til at cykle, det vil sige, at alle, der dengang overhovedet kunde tænkes at cykle, nu skulde op og køre. 44) Salmonsens store ill. Konversationsleksikon, IV, 749.1. « ) C. 1896.49.2, 1897.35.2. 4G) C. 1897.651.1. 4U Dannebrog 21. — 23. og 25. Maj 1899. — C. 1900.84.2. 4s) Johan Ottosen: Nordens H istorie, 8. Udg., 1923, S. 281: „At Danmark er et Velstandsland, viser dets store Forbrug af Sukker, Kaffe og Tobak; det viser ogsaa den enorme Udbredelse af Cykling og Sportslivet i det h ele“.