HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

148 Knud A. Larsen stokken. Et Omraade som dette er ret ideelt til Klar­ læggelse af Strandlinien paa Grundlag af Bopladsens Beliggenhed. Man kan nem lig gaa ud fra, at ældre Stenalders Bopladser i Ertebølletiden har ligget nær ved Kysten, fordi mange Bopladser, der efter arkæo­ logisk eller pollenanalytisk Undersøgelse maa anses for samtidige, er fundet beliggende ved samme Kote, idet Terrænet har tvunget Stenalderfolkene til at bo paa den Kote, der laa lige over Høj vandsmærket. I et svagt stigende Terræn vil nem lig en P lacering a f Bopladsen blot 1 m over Høj vandsmærket betyde, at Afstanden fra Bopladsen til Kysten bliver ret bety­ delig.1 En Forudsætning for denne Teoris Bigtighed er dog, at man kan gaa ud fra, at der ikke er fore- gaaet en Omlejring og Flytning af Bopladsens Red­ skaber a f Havet. Viser Oldsagerne kun ringe Spor a f Vandrulning, kan man gaa ud fra, at Laget befinder sig paa det primære Leje. Anvendt paa Bopladsen ved Frederiksholm v il det sige, at Strandlinien sandsynligvis har ligget en Del nærmere Kote 2,52, den nederste Grænse for Bo­ pladsen, end Kote 1,50, hvor det hvide Strandsand be­ gynder. Oldsagerne viser nem lig ikke Tegn paa Rul­ n ing og maa saaledes antages at ligge paa deres pri­ mære Leje. Undersøgelsen af Bopladsen blev desværre en Del paavirket af Kommunens N ivelleringsarbejder, idet det ikke var muligt at afdække Kulturlaget saa hur­ tigt, som Arbejderne fjernede Jorden fra den højere liggende Del. Havde vi haft Arbejdsro, var vi sikkert heller aldrig naaet til Vejs Ende med en grundig Un­ dersøgelse af hele Kulturlaget, hvis Udstrækning jo l) J. Troels Sm ith : Medd. fra Dansk geologisk Forening, Bd. 9, 1939, Side 490— 91.